Nyhedsbrev
PatientDoktor

Nævi/malignt melanom:

Nævi

 
 
Præ-maligne nævi
 
Der findes intet sikkert forstadium til maligne melanomer (MM).
Her har man dog valgt at betragte malignt melanom in situ og lentigo maligna (LM), som er lentigo maligna melanom (LMM) in situ som forstadier. Men disse læsioner består af maligne celler.
De udgør derfor snarere et tidligt stadie af MM end et egentligt forstadium. Da risikoen for metastasering imidlertid ikke er til stede, er udtrykket 'forstadium' hensigtsmæssig i patient-information, idet man her beskæftiger sig med den biologiske opførsel, som har relevans for patienten.
 
Lentigo maligna viser sig som en flad plet i ansigtet på ældre patienter. Der er klinisk særdeles vanskeligt at skelne LM fra det godartede lentigo simplex.
Læs mere
 
 
 
Lentigo simplex er ikke en melanocytær forandring, men en flad seborrhoisk keratose.
Dermatoskopi kan være særdeles nyttig til at skelne LM og lentigo simplex. Ved sidstnævnte ses en ensartet lysebrun pigmentering afbrudt af hvidlige punkter, hvor ansigtshudens svedkirtler munder ud.
LM er lidt mørkere brun i grundfarven, og der er en karakteristisk pigmentering omkring svedkirtlernes udførselsgange og ikke sjældent såkaldt rhomboide strukturer. Det vil ofte være skamferende at foretage en total ekscisionsbiopsi af en LM og flere stansebiopsier i elementet vil sædvanligvis være tilfredsstillende mhp. udelukkelse af LMM, dvs. invasivt MM.
 
 
Lentigo maligna melanoma (LMM) har for en given histologisk tykkelse ligeså stor risiko for metastasering som SSMM, selv om man regner med, at LMM når en given histologisk tykkelse langsommere. Foretages stansebiopsier vejledt af dermoskopi vil det være muligt at identificere de områder af elementet, som er mest suspekt for LMM.
Læs mere
 
   
 
 
Atypisk nævus
 
Atypisk nævus er betegnelsen for lidt større nævi, som visse personer har på truncus. De er oftest en anelse tværovale med længde-aksen i hudens spaltelinie-retning (de Langer'ske linier). Ved dermoskopi fremtræder de lyserøde og spættede ('pink & patchy'). Tidligere talte man om dysplastisk nævus syndrom i stedet for atypisk nævus syndrom, som er den betegnelse, der anvendes aktuelt. Dysplasi er dog en histologisk diagnose, og der stilles strenge krav før den kan stilles. Diagnosen anvendes stort set ikke i Danmark. Selv om der ikke er histologisk dysplasi ved man, at patienter med ANS har øget risiko for at udvikle MM. Særligt hvis der i familien er forekomst af MM, eller hvis patienten selv har haft MM tidligere.
 
  
 
I Australien har man forsøgt at foretage profylaktisk ekscision af atypisk nævi hos patienter med ANS. Dette havde ingen effekt på antallet af nye MM eller på overlevelsen hos patienterne. Dette skyldes at MM optræder ligeså hyppigt uden for de atypiske nævi, som de udvikles i disse. ANS er altså en indikator for svaghed eller sårbarhed i det melanocytære celle system.
 
ANS patienter adskiller sig også på et andet punkt fra baggrundsbefolkningen: Normalt vil man udvikle nye nævi frem til 30-35 års alderen. Herefter begynder nævi atter at forsvinde, og hos den ældste del af befolkningen er nævi meget sjældne. Nye nævi i denne aldersgruppe bør altid rejse mistanken om MM.
Hos ANS vedbliver der at optræde nye nævi gennem hele livet.
 
Patienter med ANS bør undersøges årligt med helkropsfotografering for at identificere nye nævi eller MM, og der bør foretages dermoskopisk fotografering af de mest urolige af disse nævi. Syndromet er arveligt og slægtninge, der ligeledes har ANS bør opfordres til at blive undersøgt regelmæssigt.