News: Lymfom risiko ved brug af calcineurin hæmmere vs. lokalsteroiderBrug af lokalbehandling med calcineurin hæmmere (Tacrolimus og
Pimecrolimus) mistænkes som risikofaktorer for udvikling af
lymfom.
Ud fra en database bestående af 300.000 patienter med atopisk
eksem behandlet med prednisolon, lokal steroider gruppe 1-4 og
calcineurin hæmmere er der beskrevet 300 lymfom tilfælde.
Ved udregning af odds-ratio for de enkelte behandlinger fandtes
der ingen signifikant øgning af lymfom incidensen i gruppen behandlet
med calcineurin hæmmere sammenholdt med alle de øvrige
behandlingsregimer.
Derimod fandt man, at risikoen for lymfom primært er relateret til
sværhedsgraden af atopisk eksem, hvor systemisk behandling med
prednisolon kan være påkrævet.
Kilde: Arellano, F.M. et al. J Invest Dermatol 2007, 127(4): (808-816). |