Temaer: Bivirkninger i huden af kosmetik og parfumer
Definition
Hvad er kosmetik?
I dag defineres kosmetik i overensstemmelse med det internationale direktiv, Kosmetikdirektivet 76/768 EØF, artikel 1.
Ethvert stof eller præparat, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, med henblik på udelukkende eller hovedsageligt at rense og parfumere dem, ændre deres udseende og/eller korrigere kropslugt og/eller beskytte dem eller holde dem i god stand'.
 |
Hvad betyder direktivet?
|
Direktivet betyder, at mange produkter, som vi anvender dagligt, klassificeres som kosmetik.
Produkter til rengøring og beskyttelse, fx sæbe, shampoo, tandpasta, cremer, solbeskyttelse.
Produkter til farvning, fx øjenskygge, neglelak, hårfarve.
Øvrige produkter for at ændre kroppens udseende eller duft, fx. andre hårprodukter,
parfumer, deodoranter.
Direktivet betyder, at indholdet skal deklareres på emballagen eller eventuelt i denne. Indholdet skal deklareres med INCI-navne, International Nomenclature Cosmetic Ingredients.
Via dette direktiv får man som patient eller læge mulighed for at få at vide, hvad produktet indeholder, og man kan i så fald undgå eller give råd om at undgå det, man er kontaktallergisk overfor.
|
Bivirkninger af kosmetik
I forhold til de store mængder kosmetik, der sælges i Europa, findes der forholdsvis få rapporter om bivirkninger. De fleste personer, som oplever en bivirkning, skifter produkt og rapporterer aldrig, at de har haft problemer.
Almindelige bivirkninger af kosmetik
Hudreaktioner:
- irritation (fx selenium sulfid, anvendes som skælshampoo)
- 'stinging', se nedenfor
- kontaktallergi
- fototoksiske reaktioner og fotoallergiske reaktioner (fx PABA, p-aminobenzoesyre, solcreme anvendt i for store mængder)
- depigmentering / pigmentering (fx kanelaldehyd, parfumestof, benzoylperoxid, acnemiddel, kan misfarve fx hår, hydrokinon har blegende effekt, men kan også forekomme som en bivirkning)
- acne
Irritation i øjnene (Visse cremer kan være irriterende for øjnene ved fx at indeholde flygtige parfumestoffer som fx benzylalkohol)
Luftvejsirritation, fx ved brug af spray
Stinging
Nogle mennesker har meget følsom hud. Mange patienter oplever, især hvis de har tør hud, at fugtighedsbevarende cremer og lignende 'svier og brænder'. Dette er normalt forbigående og varer ca. 15 min.
 |
Læs mere om stinging
|
|
Man taler sædvanligvis om 'immediate type' og 'delayed type' stinging. 'Immediate type' går over efter nogle minutter, mens 'delayed type' debuterer senere og varer ved, også efter at man har fjernet det stof, man har reageret på. De patienter, som har problemer, tilhører primært den anden gruppe.
Denne reaktion kan skyldes, at produktet fx indeholder: benzoylperoxid, propylenglykol, salicylater, dietyltoluamid, mælkesyre, urea, formaldehyd.
|
Ætiologien kendes ikke helt, men skyldes formentlig, at følenerverne exciteres. Ofte har man flere problemer, hvis man sveder, fordi stoffet derved lettere trænger ind. Patienterne har ofte flest problemer i ansigtet og færre på den øvrige del af kroppen.
|