Temaer: Bivirkninger i huden af kosmetik og parfumer
Hvad er kontaktallergi og kontaktallergisk eksem?
Kontaktallergi er et relativt hyppigt forekommende problem i befolkningen. Det er vigtigt at huske, at kontaktallergi indebærer, at man udsættes for et allergen og sensibiliseres samt at man ved fornyet kontakt kan få symptomer med eksem. I miljøet er der mange stoffer, som man kan udvikle kontaktallergi over for. Men det kræver, at stoffet kan trænge ind i huden.
|
Godt at huske om kontaktallergi |
- En person, som har fået kontaktallergi, er kommet i kontakt med et stof, som er allergifremkaldende i tilstrækkelig stor koncentration og i tilstrækkelig lang tid til, at der udvikles en hukommelse for stoffet/allergenet.
- Så længe man ikke er i kontakt med sit allergen, der er stoffet der fremkalder allergi, har man ingen problemer. Men ved kontakt med allergenet tilstrækkeligt længe og i tilstrækkelig høj dosis risikerer man at få kontaktallergisk eksem.
- Ved stærk allergi kan en meget lille kontakt være tilstrækkeligt til, at problemet opstår.
|
Diagnosticering af kontaktallergi
Hudlægen undersøger for kontaktallergi via epikutantest. Ved denne test sættes forskellige allergener på patientens ryg. Hvis der er tale om kontaktallergi, udvikles et lille udbrud af eksem der, hvor stoffet, man er kontaktallergisk over for, har siddet.
Kontaktallergi over for kosmetik
Efter som brug af kosmetik er så almindeligt, risikerer alle at få kontaktallergi over for kosmetik.
Dog er kontaktallergi mere almindelig hos kvinder, fordi de bruger flere kosmetiske produkter end mænd.
Studier har vist, at 8-25% af befolkningen oplever problemer med kosmetik. Hvis disse personer bliver epikutantestet, viser 1% sig at have en positiv epikutantest.
Hvornår skal man mistænke kontaktallergi over for kosmetik?
- Eksem i ansigt, på øjenlåg, læber og hals/nakke.
- 'Plettet' eksem i ansigt eller på hals, typisk for neglelakseksem.
- Eksem på hænder og arme kan være tegn på kontaktallergi over for fx sæbe eller creme
- Også udbredt eksem på kroppen kan være tegn på kontaktallergi over for produkter, som patienten smører hele kroppen med.
Som regel ses lette reaktioner: erytem, ødematøse reaktioner, afskalning og papler, fx øjenlågsdermatit.
Også vesikuløse reaktioner kan ses efter fx hårfarvningsmidler.
Anamnese
Hvilke produkter skal man primært mistænke, hvis der er mistanke om kontaktallergi over for kosmetik?
Leave-on produkter: De fleste kontaktallergiske reaktioner opstår ved produkter, som skal blive på huden, fx blødgørende/rensecremer, neglelak, hårfarvestoffer, parfumer, deodoranter, makeup
Afrensningsprodukter: sæbe, shampoo, bruseshampoo, osv., giver sjældnere allergiske reaktioner
I anamnesen er det vigtigt at spørge om brug af kosmetik, hvilke produkter, og hvordan de bruges.
Hvordan stilles diagnosen?
Epikutantesten foretages hos en dermatolog, som regel med:
- Standardtest med standardallergener og speciel kosmetikserie.
- Udvidet test fx med parfumeserie og egne produkter
- Ved positiv reaktion over for eget produkt eventuel test med forskellige ingredienser.
- Somme tider foretager dermatologen en brugstest, hvor patienten bruger det mistænkte produkt på en standardiseret måde.
- Det er meget vigtigt at kontrollere, om patienten virkelig har brugt sit produkt på det område, han/hun har problemer, og at der er en tidsmæssig relation mellem eksponering og eksem.
Hvad er de mest almindelige allergener?
- Parfumer
- Konserveringsmidler
- Hårfarvningsmidler: fx p-phenylendiamin.
- Neglelak, fx tosylamid
- Mere usædvanligt er kontaktallergi imod solbeskyttelsesstoffer, lanolin, etc.
|