Nyhedsbrev
PatientDoktor

News:

Kløende papler under graviditet kan være tegn på drengebørn

Får en kvinde kløende papler på den nederste del af maven sent i graviditetens forløb, så har hun større risiko for at få kejsersnit og større sandsynlighed for at føde en dreng. Dette rapporterer franske forskere i Journal of the American Acdamy of Dermatology.
 
De kløende papler er en hudsygdom med nældefeberagtige hævelser i huden fordelt på større plamager, som opstår under svangerskabet. Sygdommen bliver også kaldt Pruritic Urticated Papules og Plaques of Pregnancy (PUPP) eller Polymorphic Eruptions in Pregnancy (PEP).
 
De kvinder der udvikler PEP under graviditeten har 64,5 % større sandsynlighed for at føde en dreng og 40 % større risiko for at få foretaget et kejsersnit sammenlignet med de kvinder, som ikke udvikler hudsygdommen. De har 48,4 % sandsynlighed for at få en dreng og 13,1% risiko for at få kejsersnit. De hyppigste årsager til at kvinderne fik foretaget kejsersnit, var hvis veerne ikke udviklede sig nok så de kan åbne livmodermunden og hvis barnet vendte forkert.
I studiet var der ingen sammenhæng mellem det at udvikle PEP og udsædvanlig vægtøgning hos hverken den gravide kvinde eller hos fosteret. 

Resultaterne kommer fra et retrospektivt case-kontrol studie. I alt deltog 200 gravide kvinder, hvor 40 af kvinderne udviklede hudsygdommen PEP under graviditeten. De resterende 160 der ikke udviklede sygdommen forblev kontroller.

Kilde: J Am Acad Dermatol 2008;58:63-67