Akut Dermatologi og diff. diagnoser: K
Selvlimiterende multiorgan vaskulitis som helt overvejende ses hos børn og unge.
Oftest hos børn < 6 år gamle.
Der er 6 kriterier:
1) Feber i mindst 5 dage
2) Inflammation i begge øjne
3) Røde læsioner i mund og pharynx
4) Scarlatiniform afskallen af hænder og fødder
5) Exanthem
6) Lymfadenitis
Sygdommen har potentiale for alvorlige cardiale komplikationer: Pericarditis, myocarditis, coronar arteritis eller endokarditis og efterfølgende arythmier kan ses op til 7 dage fra feberens begyndelse.
Fund
- Langvarig feber
- Bilateral non-purulent conjunctivitis eller uveitis
- Jordbærtunge og rødme af svælget
- Tørre røde fissurerede læber
- Afskalning af hænder og fødder (finger og tåspidser)
- Generelt exanthem (i den tidlige fase ofte overvejende i perineum)
- Adenopati, ofte betydende og på halsen
Differential diagnoser og Pitfalls
Skarlagensfeber
Toxic shock syndrom
Erythema multiforme
Viralt exanthem
Stevens-Johnson syndrome
Behcets disease
Tests
Leukocytter og differentialtælling
Thrombocytter
Sænkningsreaktion
Urin leukocytter
EKG
Echocardiografi 3-4 uger efter sygdommen for at udelukke aneurysmer af coronarkar
Behandling
Specialistopgave, omfatter intravenøs gammaglobulin i høj dosis (IVIG) og acetylsalicylsyre (80 til 100 mg/kg/d)
Akut immun-inflammatorisk reaktion på en svampeinfektion af hårbærende hud, typisk på hovedet af børn. Svampeinfektionen er typisk en zoofil svamp, og kerion ses derfor oftere hos personer, som har kontakt til dyr, f.eks. køer eller heste. Ledsages af feber, ømhed og lymfadenopati.
Fund
- Blød, bylde-lignende tumor med flere småpustler på overfladen.
- Der kan flyde pus fra kerion, ofte på hovedet af børn.
- Tumor inducerer hårtab, som kan være permanent.
Differential diagnose
Bakteriel infektion eller abscess
Pseudolymphoma
Folliculitis decalvans
Test
Pluk af hår til undersøgelse for svamp
Podning for bakterier
Behandling
Systemiske antimykotika.
Antimykotisk shampoo benyttes til supplerende behandling for at mindske smitte.
Oral prednisolon benyttes for at forhindre /minimere efterfølgende cicatriciel alopeci.
Smitteopsporing.
|