Close

Tilmelding til nyhedsbrev:

Dit fornavn:

Dit efternavn:

E-mail:

Bekræft din e-mail adresse:

Arbejdsadresse: F.eks.: Rigshospitalet, Blegdamsvej 9

Postnummer:

Profession: Praktiserende læge Speciallæge Andet

Tilbage Udskriv

 

Karen Marie Carlsen er Cand. med. fra Københavns Universitet. 1991-99 ansat i forskningsstilling med etablering af metoder til diagnosticering af Parvovirus B19 i Danmark og Ph.d. forsvar. Flere ansættelser i Intern medicin, aktuelt på Frederiksberg Hospital med særlig interesse for Derma-Reuma-tologien, virale aspekter samt differential diagnoser dertil.

 

---

 

Dette emne er højaktuelt fra maj til september, hvor bjørneklo, vild pastinak og flere andre planter kan medføre fytofotodermatitis med udslæt i form af blærer.

 

Udslættet kan fejldiagnosticeres som herpes infektion, så der behandles ud fra den kliniske diagnose og udskrives Aciclovir. Når blærerne forsvinder, kan lægen foranlediges til at tro, behandlingen har hjulpet. Det er derfor vigtigt med en god anamnese for at få belyst om patienten kan have været i kontakt med psoralen-holdige planter.

Hvad er fytofotodermatitis?
Fytofotodermatitis er en ikke-immunologisk reaktion, der kan opstå hos alle hudtyper efter kontakt med psoralen-holdige planter efterfulgt af solbestråling på huden.

 

Fig. 1

Vild pastinak er en af de planter med psoralen, som indbyder til at blive plukket.

Fig. 2

Bjørneklo er også en velkendt plante, som årsag til fytofoto-dermatitis.

 

Især de fotoaktive furocumariner: 5-metoxy-psoralen (bergapten) og 8-metoxy-psoralen medfører irreversible skader af de epidermale celler pga. UVA-inducerede kovalente bindinger med nukleært DNA.

 

Reaktionerne varierer fra udslæt med ødemer, blærer uden eller med hudlæsioner, der kan være indgangsport for bakterier og medføre Erysipelas. Desuden ses hyper-pigmenteringer, der kan vare i måneder.

 

Der er beskrevet mere end 1500 species indeholdende psoralen. De vigtigste grupper fremgår af tabel I.

 

Tabel I
Velkendte planter, der indeholder furocoumarin, 5-methoxypsoralen, og som kan forårsage fytofotodermatitis ved efterfølgende eksponering for sollys på 330-335 nm.

Umbellifarae	Rutacea	Moracea
Parsley	Rue	Fig
Parsnip	Bergamot
Celery	Dictamnus Albus
Cow parsley
Cow parsnip
Wild carrot
Giant hogweed

* Kilde: 7) Lovell CR. Phytodermatoses

 

Solens ultraviolette lys
Sæsonen for fototoksisk plantedermatitis er fra maj til september, hvor solens stråler er stærkest.

 

Solens ultraviolette lys inddeles i 4 områder efter bølgelængde:

Fototoksiske reaktioner har aktions-spektrum fra 315-375 nm med peak sensitivitet 330-335 nm.
Vinduesglas absorberer UV-lys med bølgelængde < 320 nm og virker derfor ikke beskyttende.