Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: Fytofotodermatitis
Sektionen om 'Fytofotodermatitis' er skrevet af Karen Carlsen.
 
Karen Marie Carlsen er Cand. med. fra Københavns Universitet. 1991-99 ansat i forskningsstilling med etablering af metoder til diagnosticering af Parvovirus B19 i Danmark og Ph.d. forsvar. Flere ansættelser i Intern medicin, aktuelt på Frederiksberg Hospital med særlig interesse for Derma-Reuma-tologien, virale aspekter samt differential diagnoser dertil.
 

 
Dette emne er højaktuelt fra maj til september, hvor bjørneklo, vild pastinak og flere andre planter kan medføre fytofotodermatitis med udslæt i form af blærer.
 
Udslættet kan fejldiagnosticeres som herpes infektion, så der behandles ud fra den kliniske diagnose og udskrives Aciclovir. Når blærerne forsvinder, kan lægen foranlediges til at tro, behandlingen har hjulpet. Det er derfor vigtigt med en god anamnese for at få belyst om patienten kan have været i kontakt med psoralen-holdige planter.

Hvad er fytofotodermatitis?
Fytofotodermatitis er en ikke-immunologisk reaktion, der kan opstå hos alle hudtyper efter kontakt med psoralen-holdige planter efterfulgt af solbestråling på huden.
 
Fig. 1
 
Vild pastinak er en af de planter med psoralen, som indbyder til at blive plukket.
 
Fig. 2
Bjørneklo er også en velkendt plante, som årsag til fytofoto-dermatitis.
 
Især de fotoaktive furocumariner: 5-metoxy-psoralen (bergapten) og 8-metoxy-psoralen medfører irreversible skader af de epidermale celler pga. UVA-inducerede kovalente bindinger med nukleært DNA.
 
Reaktionerne varierer fra udslæt med ødemer, blærer uden eller med hudlæsioner, der kan være indgangsport for bakterier og medføre Erysipelas. Desuden ses hyper-pigmenteringer, der kan vare i måneder.
 
Psoralenholdige planter
Der er beskrevet mere end 1500 species indeholdende psoralen. De vigtigste grupper fremgår af tabel I.
 
Tabel I
Velkendte planter, der indeholder furocoumarin, 5-methoxypsoralen, og som kan forårsage fytofotodermatitis ved efterfølgende eksponering for sollys på 330-335 nm.
Umbellifarae
Rutacea
Moracea
Parsley
Rue
Fig
Parsnip
Bergamot
 
Celery
Dictamnus Albus
 
Cow parsley
 
 
Cow parsnip
 
 
Wild carrot
 
 
Giant hogweed
 
 
 
Solens ultraviolette lys
Sæsonen for fototoksisk plantedermatitis er fra maj til september, hvor solens stråler er stærkest.
 
Solens ultraviolette lys inddeles i 4 områder efter bølgelængde:
  • UVB (290-320nm)
  • UVA1 (340-400nm)
  • UVA2 (320-340nm)
  • UVC (270-290nm).
Fototoksiske reaktioner har aktions-spektrum fra 315-375 nm med peak sensitivitet 330-335 nm.
Vinduesglas absorberer UV-lys med bølgelængde < 320 nm og virker derfor ikke beskyttende. 
 
 

SPONSOR: