Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: Lysbetingede hudsygdomme

Introduktion
 
Temaet om ’Lysbetingede hudsygdomme’ er skrevet af Hans Christian Wulf.
Hans Christian Wulf er uddannet læge, dr. med. og dr. pharm. Han er professor i Dermatologi ved Københavns Universitet og overlæge på dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Forfatteren har udgivet over 400 videnskabelige artikler.
 

Lysbetingede hudsygdomme er en række hudygdomme, som provokeres af soludsættelse. Andre former for lysbetingede hudsygdomme er direkte forårsaget af eksponering af ultraviolet stråling i fx. solarier eller i solen. Lysbetingede sygdomme kaldes også Photodermatoser.

Årsager

Hvis man bliver eksponeret for UV-stråling ændrer visse proteiner sig i huden, hvorefter immunsystemet opfatter disse som fremmede stoffer, der skal bekæmpes.

Immunreaktion

  • Immunreaktionen fører til at huden reagerer på forskellige måder og med forskelligt resultat.
  • Andre reaktioner skyldes mangel på visse enzymer. Manglen fører til ophobning af fx. visse porfyriner i cellerne, som bliver lysfølsomme. Desuden bliver huden i nogle tilfælde solfølsom ved nogle hudsygdomme og ved indtagelse af bestemte typer medicin
  • Hudens hornlag beskytter huden mod ultraviolet stråling, men den største UV-beskyttelse skyldes pigmentindholdet i overhuden. Jo mørkere huden er, jo bedre er den beskyttet.
  • Ved hudsygdomme kan huden være mindre beskyttet på grund af, at hornlaget er øgelagt.

 Læs mere om solbeskyttelse hos patienter med lysfølsomme hudsygdomme.