Nyhedsbrev
PatientDoktor

Hudtumorer:

Introduktion

  
Sektionen om "Hudens tumorer" er skrevet af Michael Heidenheim.
 
Michael Heidenheim er overlæge og speciallæge i dermato-venerologi ved Roskilde Sygehus, Region Sjælland. Interesseområder inden for formidling af medicinsk-dermatologisk viden, praktiske kliniske procedurer og teledermatologi.
 

 
Hudens tumorer omfatter alle kutane neoplasier deriveret fra hudens forskellige histologiske lag og komponenter.
I praksis inddeles tumorerne i benigne, præmaligne og maligne former.
 
I denne oversigt over hudtumorer omtales de såkaldte non-melanom hudtumorer (non-melanom-hud-cancer: NMHC), som primært omfatter
  • BCC = basal celle carcinom (BCC)
  • SCC = squamous cell carcinom (planocellulært carcinom)
 
Begge udgør en væsentlig del af det dermatologiske patientmateriale.
 
Tidlig diagnostik og behandling er afgørende for at hindre progression og reducere risiko for langtidskonsekvenser.
 
 
 
Epidemiologi
 
Non-melanom-hud-cancer (NMHC) refererer traditionelt til to af de hyppigst forekommende cancerformer: BCC = Basal celle carcinom (BCC) og SCC = Squamous cell carcinom (Planocellulært carcinom).
 
Indenfor de sidste årtier er incidencen af NMHC steget markant med nærmest epidemisk global stigning. Incidens stigningen svarer til en faktor 6 inden for de sidste 50-år. 
Antallet af årlige BCC- og SCC-tilfælde i Danmark er henholdsvis 10.000 og 1.000.
NMHC er den hyppigst kræftform blandt mænd og den næsthyppigste blandt kvinder.
 
 
Stigning i forekomsten af BCC og SCC (Non-melanom hud cancer) fra år 1945 - 2000
 
 
 

SPONSOR: