Atopisk eksem: Introduktion
Sektionen om "Atopisk eksem" er skrevet af Elisabeth Ammitzbøll Holm.
Elisabeth Ammitzbøll Holm er Ph.d, cand.med. fra Københavns Universitet 1994. Ansat i dermatologisk blokstilling ved de dermatologiske afdelinger på Bispebjerg Hospital og Gentofte Amtssygehus i perioden 2006 - 2010.
|
|
Atopisk eksem (AE) er den hyppigste inflammatoriske hudsygdomme hos spædbørn og mindre børn. Som regel er den første manifestation af den atopiske triade: eksem, astma og rhinoconjunctivitis.
De atopiske sygdomme medfører store problemer for patienten, dennes omgivelser og for behandlerne. Livskvaliteten hos patienter med AE - målt med standardiserede scoringssystemer - er mere forringet end hos patienter med insulinkrævende diabetes og lige så forringet, som hos patienter med kræft.
Epidemiologi
Prævalensen af atopisk eksem for børn i alderen 0 - 7 år er steget fra ca. 3% i 1960'erne til i dag ca. 15%-20% i den skandinaviske befolkning. Denne stigning ser ud til at have nået et plateau.
En parallel stigning er ligeledes set hos børn med astma, hvilket kunne indikere fælles trigger faktorer.
For voksne er prævalensen mere usikker. Et tysk studie fandt en punkt prævalens for voksne på 3,4% og en livstids prævalens for voksne mellem 7,9% (Rusland) og 17,7% (Finland).
Atopisk eksem forekommer hyppigere hos personer i byer end i landdistrikter, i mindre familier og specielt i familier med højere socialstatus. Disse observationer har fået 'hygiejne- teorien' til at blomstre igen. Hygiejne teorien foreslår, at eksposition overfor allergener, mangel på eksposition overfor infektiøse agens eller andre antigene trigger faktorer (primært de, som inducerer et Th-1 - respons) tidligt i livet, muligvis spiller en rolle for udviklingen af atopisk eksem.
|
Nyhedsbrev
