Nyhedsbrev
PatientDoktor

Akne:

Hvem får akne

De fleste unge oplever at have bumser i løbet af puberteten, men kun ca. 15 procent udvikler akne i en sådan grad, at de søger læge for at få hjælp til behandling af sygdommen. Akne rammer lige mange piger og drenge.
 
Hvornår får man akne?  
Man udvikler akne i forbindelse med puberteten. Gerne omkring 12-14-års alderen. Piger udvikler generelt sygdommen lidt tidligere end drenge. Sværhedsgraden af akne tiltager ofte efter 4-5 år. Sygdommen er derfor værst hos piger i 17-års alderen og hos drenge i 19-års alderen.
 
Hvor længe skal man leve med akne?
Akne er en kronisk hudsygdom, som kan være aktiv i mange år, inden den forsvinder helt af sig selv. I gennemsnit må aknepatienter leve med sygdommen i 8-12 år.
 
Kun ca. 3 procent af de unge, som rammes af akne, vil stadig have problemer med akne, når de bliver voksne. Når det er tilfældet, kan der ses akneudbrud helt op til 40-års alderen. 
 
Akne er arveligt
Akne er en arvelig hudsygdom. Hvis begge dine forældre, eller bare en af dem, har haft moderat- eller svær akne, forøger det risikoen for, at du også vil få akne.
 

SPONSOR: