Emner, der i øjeblikket bliver diskuteret livligt, er: om både kvinder og mænd bør omfattes af vaccinationsprogrammer, varigheden af immunresponsen og selvfølgelig de økonomiske aspekter. Målpopulationen for profylaktisk vaccination bliver formentlig unge piger. Det er blevet diskuteret, om mænd også bør omfattes af vaccinationsprogrammerne.

 

HPV 6- og 11-inducerede kønsvorter udgør et stort klinisk problem for både kvinder og mænd. Sygdomme, der er forbundet med HPV 16 og 18 er langt mindre hyppige hos mænd end hos kvinder, men der findes analcancer, peniscancer og cancer i tungen, der er forbundet med HPV. Ud over at forebygge disse sygdomme hos mænd kan inkluderingen af mænd være godt til at reducere HPV-belastningen i samfundet. Rubella er et godt eksempel på en vellykket vaccination, der omfatter begge køn. Der blev ikke set en signifikant reduktion i denne sygdom, før drenge blev omfattet af vaccinationsprogrammet.

 

Det er blevet diskuteret, om vaccinerne også beskytter mod andre HPV-typer, og der er data, der tyder på nogen krydsbeskyttelse.
For at kunne følge de vaccinerede fremover vil man i Sverige efter indhentelse af samtykke registrere dem i et nationalt vaccinationsregister, Svevac. Dette register kan senere sammenholdes med det nationale cancerregister. Det vil tage mange år at svare på mange af spørgsmålene.

Hvornår skal vaccinationen foretages?
HPV-vaccinerne er profylaktiske, så vaccinerne skal gives før de unge eksponeres for genitale HPV'er, dvs. før påbegyndelse af nogen form for seksuel aktivitet. Gennemsnitsalderen ved det første samleje varierer fra land til land, men generelt har man diskuteret alderen 9-13 år som passende for introduktion af HPV-vacciner. Der er blevet udført undersøgelser af forældrenes holdning og villighed til at få vaccineret deres præpubertetsdøtre. De fleste var for vaccination og glade for at være i stand til at beskytte deres døtre mod cervixcancer, men nogle frygtede, at det kunne lede til risikofyldt adfærd. Accepten i samfundet af vaccination vil formentlig være høj og vil forhåbentlig ikke være et problem.

Vaccination af den rette målgruppe
Det er vigtigt at huske, at vi stadig ikke ved, om vaccinationen vil gavne personer, der allerede har været eksponerede for de HPV-typer, der vaccineres mod. I et fase III-forsøg af den quadrivalente vaccine, hvor der var inkluderet mere end 90 % ikke-jomfruer med en seksuel historie på 1-4 partnere i alt, var 82 % dog ikke seropositive for nogen af de fire omfattede HPV-typer, og meget få var seropositive for alle typer. Derfor ville mange kvinder i alderen 16-23 sandsynligvis kunne have gavn af en "catch-up" vaccination.
Desuden vil mange patienter uden for den undersøgte gruppe, 9-26 år, efterspørge vaccination. Vaccinen er selvfølgelig bedre for en 27-årig, der kun har haft én partner, end for en 17-årig, der har haft 10 partnere.

Individuel rådgivning er af afgørende vigtighed, da det er meget svært at opstille generelle retningslinjer.

Imidlertid kendes virkningsgraden ikke for kvinder over 26 år eller for mænd. Forsøg med kvinder over 26 år (både quadrivalente og bivalente vacciner) og af heteroseksuelle mænd samt mænd, der har sex med mænd (quadrivalent vaccine) er undervejs. For mænd har vi stadig kun immunrespons og sikkerhedsdata, men vi kender endnu ikke virkningsgraden. Fase II- og fase III-forsøg har ikke vist nogen uønskede hændelser hos dem, der allerede er smittede, så risikoen ved vaccination af denne gruppe er sandsynligvis ikke stor.

Dog er vaccinationen bekostelig for den enkelte, så fra en etisk synsvinkel er vaccination af den rette målgruppe vigtig.

Nationale forskelle
Mange klinikere, der vil blive udspurgt af patienter og forældre om vaccinerne, vil have brug for uddannelse, dvs. gynækologer, dermatovenereologer, praktiserende læger, jordemødre og personale på ungdomsklinikkerne samt skolesygeplejersker.
Vaccinen tilbydes nu af mange vaccinationscentre, der mest tager sig af rejsevaccinationer. Deres personale har generelt ingen viden på HPV-området og vil også have brug for at blive opdateret.

Vi har allerede oplevet, at hospitalsklinikker samt ungdomsklinikker med en høj grad af kompetence på området ikke har tilstrækkelige ressourcer til at tilbyde vaccination. Det er derfor nødvendigt at få andre ind i dette arbejde.
Introduktionen af vaccinerne vil sandsynligvis udvikle sig gradvis, og der vil være store forskelle mellem de forskellige lande i deres vaccinationspolitik.