HudtumorerHudens tumorer
- Hudens tumorer klassificeres som benigne, præmaligne og maligne kutane neoplasier
- Hudens maligne tumorer inddeles i non-melanom hudcancer (NMHC) og malignt melanom (MM)
Patofysiologi
- Hudcancer kan udvikles de novo eller via præmaligne neoplasier.
- Overgangen fra benigne keratinocytter til præmaligne og manifeste cancerceller illustreres bedst ved udviklingen af AK hyperproliferationer til carcinoma in situ (Mb. Bowen) og SCC (squamous cell carcinom) invasion.
Udviklingen af hudcancer skyldes primært
- Ultraviolet (UV-) lys: Intermitterende, massiv soludsættelse i barndommen (solskoldning) er den væsentligste risikofaktor for udvikling af MM og BCC (basal celle carcinom), mens AK og SCC primært skyldes en kumulativ, langvarig soludsættelse gennem livet med en latensperiode på mellem 20-50 år.
- Immunsuppressiv behandling: denne behandlingsform udgør en væsentlig årsag til den høje incidens af NMHC.
Hudtumorer klassificeres som
- Benigne hudtumorer: er hyppigt forekommende og væsentlige differentialdiagnoser til de præmaligne og maligne kutane tumorer. Dermatoskopisk diagnostik anvendes i stigende omfang i praksis
- Præmalige hudtumorer: udgøres primært af AK og Mb. Bowen (carcinoma in situ)
- Maligne hudtumorer (NMHC): udgøres primært af BCC og SCC med stigende incidens som den hyppigst kræftform blandt mænd og den næsthyppigste blandt kvinder.
Behandling af hudtumorer
Behandling af hudtumorer afhænger i høj grad af tumorlokalisation og vækstmønster vurderet udfra sufficient dyb biopsi til sikring af histologisk klassifikation.
- Der skal ydes særlig opmærksomhed ved centrofaciale områder svarende til ansigtets H-zone (risiko-zone) med stor recidiv-risiko.
- Inadækvat behandlede BCC indebærer en betydelig risiko for recidiv med fremkomst af mere aggressivt forløbende BCC varianter. Recidiv tendensen af BCC nødvendiggør en efterfølgende behandlingskontrol over flere år.
- Den enkelte patient skal udover det behandlede område kontrolleres for mulig fremkomst af nye BCC områder, idet patienter som allerede har udviklet et BCC område har øget chance for nye læsioner andre steder på kroppen. Det betyder i praksis, at BCC patienter skal være ekstraordinære varsomme med sollys påvirkning og sørge for omhyggelig lysbeskyttelse.
SCC indebærer metastatisk potentiale på op til 3% og har dermed et mere aggressivt vækstmønster i fht. BCC.
Kutane metastaser er sammenlignet med primære hudtumorer forholdsvis sjældne - og ofte intraktable.
Generelle behandlingsstrategier er:
- Medicinsk lokal behandling
- Medicinsk systemisk behandling
- Curettage
- El-koagulation
- PDT
- Excision +/- transplantation
- Røntgen
|