Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: HPV Vaccination
HPV-vaccination
De nuværende HPV-vacciner er udviklet af ikke-infektiøse viruslignende partikler (VLP'er) af L1, et større kapsidprotein. Den quadrivalente vaccine produceres i gær, hvorimod den bivalente vaccine produceres ved hjælp af et system med en insektcellekultur. De rekombinante L1-proteiner samler sig til VLP'er, som i struktur er lig naturlige virioner, men ikke er infektiøse, idet de mangler infektiøst DNA. Det blev oprindelig påvist, at immunisering med L1 VLP'er kunne beskytte mod virale angreb af cottontail rabbit papillomavirus (CRPV), bovine papillomavirus (BPV) og canine oral papillomavirus (COPV).

Vaccinationsprogrammer
Rutinemæssige vaccinationsprogrammer har haft stor indflydelse på at reducere udbredelsen af en række infektionssygdomme. Forsøgene med HPV-vaccinering har vist overvældende positive resultater. Det er blevet påvist, at begge vacciner, den quadrivalente og den bivalente, er yderst effektive, yderst immunogene og meget sikre med næsten ingen uheldige bivirkninger, hvoraf de fleste forekom ved injektionsstedet. HPV-vacciner kan være det mest effektive redskab til forebyggelse af infektioner og sygdomme forbundet med HPV. Et vellykket samarbejde mellem forskningsverdenen og kommercielle virksomheder har muliggjort udviklingen af vaccinerne.

SPONSOR: