News: Flergangs gravide har øget risiko for udvikling af maligne melanomer
En case-kontol undersøgelse af 318 kvinder med maligne melanomer
har vist en øget risiko (odds-risk) for udvikling af melanomer blandt
kvinder med et eller flere graviditetsforløb. Flergangsgravide har en 3
gange så stor risiko sammenlignet med kvinder, der aldrig har været
gravide.
Især de kvinder med et øget antal og vækst af nævi under graviditeten,
havde en øget risiko for at udvikle melanomer. Undersøgelsen fandt til
gengæld, at der ikke er tegn på, at P-pille forbrug eller selve
fertilitetsperioden har indflydelse på risikoen for at udvikle maligne
melanomer.
Undersøgelsen bekræfter nødvendigheden af regelmæssig selvundersøgelse
og henvisning ved fremkomst af suspekte pigmenterede nævi blandt
gravide, således at der bliver mulighed for at følge op på udviklingen.
Kvinderne med et eller flere graviditetsforløb blev sammenlignet
med en alders- og demografisk matchet kontrolgruppe uden
graviditetsforløb.
Lea CS, Holly EA, et al. Reproductive risk factors for cutaneous
melanoma in women: a case-control study. Am J Epidemiol.
2007;165:505-513.
|