Psoriasis: Epidemiologi og diagnose
Psoriasis rammer i Danmark 2-3% af befolkningen og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder. Hyppigheden varierer fra område til område med den højeste hyppighed blandt visse grupper af samerne (12%) og lavere hyppighed hos indianere og japanere. Den kan opstå igennem hele livet dog hyppigere i 16 - 22 års alderen og 57 - 60 års alderen.
Plaque psoriasis udvikler sig ofte lidt hurtigere hos kvinder end hos mænd.
Hudlidelsen har klar genetisk disposition. Der er i dag identificeret ni susceptibility loci ved genom-scanning. En række vævstyper er associeret med psoriasis dog noget forskelligt i forskellige etniske grupper.
 |
Læs mere
|
|
Endnu har genetisk undersøgelse ikke større udbredelse ved valg af behandlingsstrategi. Men det kan være af praktisk betydning, at bl.a. vævstyperne HLA-Cw6 og B57 i flere undersøgelser optræder hos ca. 85% af patienterne med familiær forekomst og tidlig debut af plaque psoriasis (såkaldt type 1 psoriasis). Andre vævstyper associeret til psoriasis er Cw2, -B27 og Cw5. Men ofte er der her tale om psoriasis, der debutere senere i livet (type 2 psoriasis).
|
Differentialdiagnoser
Som regel er klinikken afgørende for diagnosen og biopsi unødvendig.
Ved atypisk lokalisation eller morfologi må en række differential diagnoser overvejes:
Bowen disease, discoid lupus erythematosus (DLE), erythema annulare centrifugum, kutant T-celle lymfom, lichen ruber, lichen simplex chronicus, lupus erythematosus, medicamentelt udslet, Pagets sygdom, parapsoriasis, pityriasis rosea, pityriasis rubra pilaris, seborisk dermatitis, syphilis,
tinea corporis.
Diagnosticering af psoriasis
Karakteristika
- Prædilektionsområder
- Velafgrænset fra normal hud
- Afrundede i kanten
- Flerlags skæl
- Evt. biopsi i tvivlspørgsmål
- Steatinagtig, sølvglinsende skæl
- Auspitz' tegn (punktformet hudblødning når skæl gradvist afløsnes)
- Köbner fænomen (provokation af psoriasis efter traumer imod huden - ses hos patienter med aktiv sygdom)
- Negleforandringer

|