Temaer: Lysbetingede hudsygdomme
Diagnose
For at diagnosticere lysbetingede hudsygdomme undersøges det, om den UV-dosis (evt. soldosis), der skal til at give rødme (MED) er normal eller unormal. Er den dosis, der giver rødme i huden MED-reaktion lidt mindre en normal, kan det tyde på aktinisk prurigo, eller at der er reaktion for noget medicin. Er MED stærkt mindsket, taler det for kronisk aktinisk dermatitis. Umiddelbar nældedannelse (fig. 1.6) hos solurticaria patienterne vil være svundet til dagen efter, og MED-reaktionen vil da være normal.
Provokationstest
Endelig afklaring af diagnosen fås ved en 5-dages provokationstest, hvor et bestemt hudområde bestråles dagligt. Man observerer, hvilken hudlidelse der fremkommer og får herved den kliniske diagnose evt. efter at have suppleret med en biopsi til mikroskopisk analyse.
Fotolappeprøve
Hvis der er mistanke om, at der kan være tale om en eksemreaktion forårsaget af sol, og et stof der smøres på huden udføres en fotolappeprøve testning. Der anlægges prøver med kemiske stoffer (f.eks. solcreme ingredienser), hvorefter man bestråler huden med UVA 24 timer senere for at se, om bestrålingen øger eller fremkalder eksemreaktionen. Er der en positiv (eksem) reaktion, må man så vidt muligt undgå stofferne, man har reageret på.
|