Nyhedsbrev
PatientDoktor

Svampeinfektioner:

Dermatofytose

Dermatofytose
 
Infektion i hud, hår og negle forårsaget af en gruppe keratinofile skimmelsvampe.
 
Dermatofyter består af 3 slægter, med ca. 30 patogene arter:
  • Trichophyton (T.)
  • Microsporum (M.)
  • Epidermophyton (E.)

Smittespredning fra menneske til menneske (antropofile) eller fra dyr til menneske (zoofile).

Hyppigst forekommende:

Antropofile: T. rubrum, E. floccosum, M. audouinii, T. tonsurans, T. violaceum
Zoofile: M. canis, T. mentagrophytes, T. verrucosum).

Det er vigtigt at skelne af hensyn til behandlingsstrategi og smitterisiko, idet de antropofile arter kan forårsage småepidemier af tinea capitis og tinea corporis blandt børn i institutioner, og de zoofile kan involvere behandling af både patient og dyr.
 
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra anamnesen, det kliniske billede og ved mykologisk undersøgelse med svampeskrab til mikroskopi (+ / - svampeinfektion) og dyrkning (artsbestemmelse), som er særlig indiceret ved:
  • Behandling med systemiske antimykotika
  • Længerevarende systemisk behandling ved tinea capitis og tinea ungvium
  • Behandlingssvigt
 
Mikroskopi
Materiale fra hår, negle eller hud lægges på et objektivglas og nogle dråber KOH (20-30 %) tilsættes. Lad prøven stå ca. 20 minutter under hydrolys, inden du kigger i mikroskopet.
 
Husk, at hvis patienten har brugt et lokalbehandlingspræparat, kan det ikke betale sig at dyrke før efter ca. 14 dage!
 
Woods lys
Woods lys (UV-lampe med filtreret UV-lys over 365n) anvendes til diagnostik af visse svampearter, som fluorescerer gul-grønt svarende til hår og hårfollikler. Pitysporum ovale kan fluorescere gult.
 

 
Tinea pedis
 
Forekommer hyppigst interdigitalt i laterale tåinterstitser med ensidig rødme, afskalning, maceration, fissurer og kløe, men kan også vise sig ved kroniske, plantare eksematiserede forandringer (mokkasinfod) og en inflammatorisk, vesikuløs form.
 
Tinea pedis kan desuden give anledning til en id-reaktion (inflammatorisk reaktivt udslæt andetsteds på kroppen); hyppigst i form af vesiko-bulløst håndeksem.
 
Differentiadiagnoser
Væsentlige differentialdiagnoser er eksem, psoriasis, bakterielle og virale infektioner, pustulosis palmoplantaris og palmoplantar keratoderma.
  
  
 
Behandling af tinea pedis 
 
Behandlingsstrategi
Lokalbehandling
Systemisk behandling
Vedligeholdelse og kontrol
 
 
 

SPONSOR: