Svampeinfektioner: DermatofytoseDermatofytose
Infektion i hud, hår og negle forårsaget af en gruppe keratinofile skimmelsvampe.
Dermatofyter består af 3 slægter, med ca. 30 patogene arter:
- Trichophyton (T.)
- Microsporum (M.)
- Epidermophyton (E.)
Smittespredning fra menneske til menneske (antropofile) eller fra dyr til menneske (zoofile).
Hyppigst forekommende:
Antropofile: T. rubrum, E. floccosum, M. audouinii, T. tonsurans, T. violaceum
Zoofile: M. canis, T. mentagrophytes, T. verrucosum).
Det er vigtigt at skelne af hensyn til behandlingsstrategi og smitterisiko, idet de antropofile arter kan forårsage småepidemier af tinea capitis og tinea corporis blandt børn i institutioner, og de zoofile kan involvere behandling af både patient og dyr.
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra anamnesen, det kliniske billede og ved mykologisk undersøgelse med svampeskrab til mikroskopi (+ / - svampeinfektion) og dyrkning (artsbestemmelse), som er særlig indiceret ved:
- Behandling med systemiske antimykotika
- Længerevarende systemisk behandling ved tinea capitis og tinea ungvium
- Behandlingssvigt
Mikroskopi
Materiale fra hår, negle eller hud lægges på et objektivglas og nogle dråber KOH (20-30 %) tilsættes. Lad prøven stå ca. 20 minutter under hydrolys, inden du kigger i mikroskopet.
Husk, at hvis patienten har brugt et lokalbehandlingspræparat, kan det ikke betale sig at dyrke før efter ca. 14 dage!
Woods lys
Woods lys (UV-lampe med filtreret UV-lys over 365n) anvendes til diagnostik af visse svampearter, som fluorescerer gul-grønt svarende til hår og hårfollikler. Pitysporum ovale kan fluorescere gult.
Tinea ungvium (neglesvamp)
Subungualt, distalt/lateralt, gullig misfarvning, onykolyse og hyperkeratose.
Hvidlige forandringer proximalt under neglen eller superficielt på neglen, ligesom neglen kan være dystrofisk degenereret. Hyppigst påvises T. rubrum (> 90 %), men også andre dermatofyter samt
gær- og skimmelsvampe kan være årsag til onykomykose.
Bemærk: Diagnosen neglesvamp kan ikke stilles ved klinisk undersøgelse alene, da adskillige differentialdiagnoser kan imitere onykomykose: Især neglepsoriasis, men også andre hudsygdomme (fx eksem, lichen planus, kroniske paronychier), traumer, medikamina, idiopatiske negledefekter og visse medicinske sygdomme (fx hypothyroidisme, lymphoedem). Hvis neglene er forandrede på baggrund af disse tilstande, opstår lettere sekundær onykomykose.
Onykomykose forventes ikke at svinde spontant, men derimod langsomt at progrediere, hvis behandling undlades. Behandlings indikation afhænger af kosmetiske gener, smerter eller funktionelle gener evt. med sekundær infektion (paronykion, cellulitis og erysipelas), som kan have vide konsekvenser for især diabetikere og kredsløbsinsufficiente patienter.
Det er vigtigt at sikre sig, at der er en rimelig chance for at opnå en tilfredsstillende behandlingseffekt. Dette afhænger bl.a. af neglens nyvækst, idet de bedste behandlingsresultater ses hos yngre personer med normal negle-nyvækst (ca. 1-2 mm per måned), mens langsom eller ophørt vækst nærmest er en kontraindikation pga. forventet dårligt behandlingsrespons, fx hos ældre og patienter med myxødem.
Der er således varierende indikation for behandling af onykomykose.
Behandlingen af onykomykose er sædvanligvis systemisk og længerevarende.
 |
Læs mere
|
|
Terbinafin, itraconazol og fluconazol er alle effektive ved dermatofytinfektion i negle, de to sidstnævnte desuden ved infektion med Candida-species, og itraconazol ved infektion med skimmelsvampe.
I henhold til flere studier synes terbinafin mest effektiv, mens erfaringerne med fluconazol er mere begrænsede.
Fuldstændig klinisk og mykologisk helbredelse synes at opnås hos ca. 2/3 af patienterne efter de rekommanderede systemiske behandlinger. Kombineret systemisk behandling og lokalbehandling med medicinsk neglelak (amorolfin, ciclopirox) forbedrer formentlig behandlingseffekten.
Lokalbehandling med medicinsk neglelak som monoterapi er kun undtagelsesvist effektiv ved onykomykose i tånegle, men kan forsøges i udvalgte tilfælde med solitær fingerneglemykose, superficiel onykomykose og eventuelt ved milde, distale tilfælde af tånegleonykomykose uden matrixinvolvering. Hos patienter, der ikke tilhører en af ovennævnte risikogrupper, kan systemisk behandling med antimykotika undlades ud fra overordnede betragtninger omkring behandlingseffekt, behandlingsvarighed, pris, potentielle bivirkninger og interaktioner med andre medikamina. Derimod kan man behandle lokalt med nedfiling og keratolytiske salver kombineret med et lokalt antimykotikum.
|
Behandling af tinea ungvium
|
Behandlingsstrategi
|
- Systemisk behandling, evt. i kombination med lokalbehandling
- Lokalbehandling som monoterapi kan anvendes i udvalgte tilfælde som superficiel onykomykose, fingerneglemykose og evt. milde distale (< 25 % afficeret negl) tilfælde af tånegleonykomykose uden matrixinvolvering
- Kombiner med fodterapi med henblik på fjernelse af klinisk sygt neglevæv
- Henvisning til speciallæge ved behandlingssvigt eller mangel på positiv mikroskopi eller dyrkning
- Behandlingsmål er symptomfrihed og klinisk effekt af behandling med total remision
- Forebyggelse af recidiv sker ved opfølgende kontrol
|
|
Systemisk behandling
|
|
Virksomt stof: Terbinafin
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 250 mg dgl. i 6 uger (fingernegle) og 12 uger (tånegle)
Almindelige bivirkninger: Nedsat appetit, kvalme, abdominalsmerter, diarré, urticaria, hududslet, hovedpine. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Terbinafin er relativt kontraindiceret hos patienter med lupus erythematosus (kutan såvel som systemisk)
- Bør ikke anvendes til gravide
- Ved tegn på leverinsufficiens bør behandling ophøre
Interaktioner:
- Terbinafin hæmmer CYP2D6 og øger dermed plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva og sandsynligvis også andre lægemidler som nedbrydes af dette enzym
- Rifampicin øger omsætningen af terbinafin
Virksomt stof: Itraconazol
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 200 mg 2 gange dgl. i 7 dage, pause 3 uger, gentaget til 2 gange ved fingernegle og 3 gange ved tånegle
Almindelige bivirkninger: Gastro-intestinale gener, leverpåvirkning, hovedpine, svimmelhed, hudreaktioner. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Må ikke anvendes ved graviditet og amning
- Kontraindikation ved kendt leversygdom eller hjerteinsufficiens
- Kontraindikation ved samtidig behandling med CYP3A4-metaboliserende lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet, HMG-CoA-reduktasehæmmere, busulfan, felodipin, nifedipin, rifampicin, tadalafil, vinkristin eller vinblastin
Interaktioner:
- Nedsat koncentration af itraconazol ses ved samtidig indgift af rifamyciner og phenytoin
- Erythromycin kan øge koncentrationen af itraconazol
- Antacida kan nedsætte absorptionen af itraconazol
- Itraconazol øger plasmakoncentrationen af atorvastatin, lovastatin og simvastatin betydeligt med øget risiko for rhabdomyolyse
- Itraconazol kan øge plasmakoncentrationen af digoxin
- Itraconazol hæmmer omsætningen af buspiron, ciclosporin, midazolam og triazolam
Virksomt stof: Fluconazol
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 150-300 mg ugentligt i 3-6 mdr. (fingernegle) og i 6-12 mdr. (tånegle)
Almindelige bivirkninger: Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré, forhøjede levertransaminaser, hovedpine, hududslæt. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Kontraindikation ved samtidig behandling med atorvastatin, erythromycin, fluvastatin eller nitrofurantoin
- Må kun anvendes ved graviditet og amning under visse forudsætninger
Interaktioner:
- Ved samtidig behandling med fluconazol og phenprocoumon eller warfarin bør dosis af det koagulationshæmmende middel nedjusteres
- Fluconazol forlænger plasmahalveringstiden af samtidigt indgivet tolbutamid
- Samtidig administration af amitriptylin, atorvastatin, erythromycin eller fluvastatin bør undgås
|
|
Lokalbehandling
|
|
Virksomt stof: Amorolfin (lak)
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 1-2 gange ugtl. i sædvanligvis op til 6 (fingernegle) og 12 mdr. (tånegle). Behandling kan gentages hvis effekt udebliver.
Bivirkninger: Ingen kendte
Virksomt stof: Ciclopirox (lak)
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 1 gang dgl. i sædvanligvis 3-4 (fingernegle) og 6 mdr. (tånegle). Behandling kan gentages hvis effekt udebliver.
Bivirkninger: Ingen kendte
|
|
Vedligeholdelse og kontrol
|
- Ingen speciel vedligeholdelsesbehandling, men gennemførelses af behandling efter givne retningslinier. Det er vigtigt at patienten gennemfører behandlingen i det angivne tidsrum.
- Patientens egenbehandling bør bestå af regelmæssig fodterapi.
- Kontrol af effekt = Klinisk remission
- Skift mellem præparater kan være nødvendigt ved mangel på effekt
|
|
Nyhedsbrev
