Svampeinfektioner: DermatofytoseDermatofytose
Infektion i hud, hår og negle forårsaget af en gruppe keratinofile skimmelsvampe.
Dermatofyter består af 3 slægter, med ca. 30 patogene arter:
- Trichophyton (T.)
- Microsporum (M.)
- Epidermophyton (E.)
Smittespredning fra menneske til menneske (antropofile) eller fra dyr til menneske (zoofile).
Hyppigst forekommende:
Antropofile: T. rubrum, E. floccosum, M. audouinii, T. tonsurans, T. violaceum
Zoofile: M. canis, T. mentagrophytes, T. verrucosum).
Det er vigtigt at skelne af hensyn til behandlingsstrategi og smitterisiko, idet de antropofile arter kan forårsage småepidemier af tinea capitis og tinea corporis blandt børn i institutioner, og de zoofile kan involvere behandling af både patient og dyr.
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra anamnesen, det kliniske billede og ved mykologisk undersøgelse med svampeskrab til mikroskopi (+ / - svampeinfektion) og dyrkning (artsbestemmelse), som er særlig indiceret ved:
- Behandling med systemiske antimykotika
- Længerevarende systemisk behandling ved tinea capitis og tinea ungvium
- Behandlingssvigt
Mikroskopi
Materiale fra hår, negle eller hud lægges på et objektivglas og nogle dråber KOH (20-30 %) tilsættes. Lad prøven stå ca. 20 minutter under hydrolys, inden du kigger i mikroskopet.
Husk, at hvis patienten har brugt et lokalbehandlingspræparat, kan det ikke betale sig at dyrke før efter ca. 14 dage!
Woods lys
Woods lys (UV-lampe med filtreret UV-lys over 365n) anvendes til diagnostik af visse svampearter, som fluorescerer gul-grønt svarende til hår og hårfollikler. Pitysporum ovale kan fluorescere gult.
Tinea capitis
Tinea capitis er en infektion i hårfolliklerne og kræver derfor systemisk behandling.
Tinea capitis forekommer overvejende hos børn og forårsages af Zoofile dermatofyter:
M. canis (hyppigst), T. mentagrophytes og T. verrucosum fra hhv. katte, hunde, små gnavere og kalve samt Antropofile dermatofyter som T. tonsurans, T. violaceum og M. audouinii, som ses med stigende hyppighed og giver anledning til smittespredning fra barn til barn med småepidemier blandt børn i institutioner.
Tinea capitis præsenterer sig både som en inflammatorisk absceslignende infektion med kerion og som en mindre inflammatorisk infektion med eksematøse forandringer og afknækkede hår.
Differentialdiagnoser
Follikulitis, absces, seborrhoisk dermatitis, kontaktdermatitis og psoriasis.
Behandling af tinea capitis:
Behandlingen af tinea capitis er i hovedsag en specialistopgave
Behandlingen er systemiske antimykotika suppleret med et lokalt antimykotikum med henblik på at begrænse spredning af sporer.
I valg af antimykotikum skelnes mellem Trichophyton og Microsporum infektioner.
Microsporum infektioner er vanskelige at behandle pga. sporer både inden i og uden på hårene (ectothrix). Ved Trichophyton infektioner ses kun sporer inden i hårene (endothrix).
Over for Trichophyton arter er såvel terbinafin, fluconazol som itraconazol effektive.
Itraconazol er dog ikke indregistreret til behandling af børn.
Ved Microsporum infektioner er førstevalgs præparat griseofulvin, som kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
 |
Behandlingsstrategi
|
|
Behandling af tinea capitis er overvejende en specialistopgave.
Trichophyton arter behandles med:
1. valg: Systemisk terbinafin i sædvanligvis 4-8 uger,
<20 kg: 62,5 mg/dag
20-40 kg: 125 mg/dag
>40 kg: 250 mg/dag
Alternativ: Fluconazol 50 mg dgl. i 4 uger eller itraconazol 100 mg x1 dgl. i 4 uger.
Microsporum arter behandles med:
1. valg: Griseofulvin 20 mg/kg/dag i 6-12 uger.
Alternativ: Terbinafin Griseofulvin 20 mg/kg/dag i 6-12 uger eller fluconazol 8 mg/kg/dag I 6-12 uger. ugentligt.
Supplerende lokalbehandling med cremor terbinafin dagligt samt shampoo ketoconazol 2% eller ciclopiroxolamin 1,5% 3 gange ugentligt.
- Obs! Supplerende lokalbehandling er særlig vigtig ved antropofile infektioner med henblik på at begrænse spredning af sporer. Kontroller hele familien! Husk at smide kamme og børster ud. Hovedbeklædninger og sengelinned skal vaskes på 60 grader.
Henvisning til speciallæge:
Ved recidiv eller behandlingssvigt og i alle tilfælde, hvor der er klinisk mistanke, men manglende positivt fund ved svampeskrab.
Behandlingsmål: Klinisk remission.
|
|
Systemisk behandling
|
|
Virksomt stof: Terbinafin (1. valg til behandling af trichophyton arter)
Dosisforslag:
- < 20 kg: 62,5 mg dgl.
- 20-40 kg: 125 mg dgl.
- >40 kg: 250 mg dgl.
Behandlingsvarighed: Sædvanligvis 4-8 uger
Almindelige bivirkninger: Nedsat appetit, kvalme, abdominalsmerter, diarré, urticaria, hududslet, hovedpine. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Terbinafin er relativt kontraindiceret hos patienter med lupus erythematosus (kutan såvel som systemisk)
- Bør ikke anvendes til gravide
- Ved tegn på leverinsufficiens bør behandling ophøre
Interaktioner:
- Terbinafin hæmmer CYP2D6 og øger dermed plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva og sandsynligvis også andre lægemidler som nedbrydes af dette enzym
- Rifampicin øger omsætningen af terbinafin
Virksomt stof: Griseofulvin (1. valg til behandling af microsporum arter)
Kræver udleveringtilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og derfor ofte henvisning til dermatologisk speciallæge
Dosisforslag: 20 mg/kg/dag
Behandlingsvarighed: Behandling gennem 6-12 uger er sædvanligvis påkrævet
Bivirkninger: Hovedpine, gastrointestinale bivirkninger, svimmelhed
Virksomt stof: Terbinafin (til behandling af microsporum arter)
Dosisforslag: 20 mg/kg/dag
Behandlingsvarighed: Sædvanligvis 4-8 uger
Almindelige bivirkninger: Nedsat appetit, kvalme, abdominalsmerter, diarré, urticaria, hududslet, hovedpine. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Terbinafin er relativt kontraindiceret hos patienter med lupus erythematosus (kutan såvel som systemisk)
- Bør ikke anvendes til gravide
- Ved tegn på leverinsufficiens bør behandling ophøre
Interaktioner:
- Terbinafin hæmmer CYP2D6 og øger dermed plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva og sandsynligvis også andre lægemidler som nedbrydes af dette enzym
- Rifampicin øger omsætningen af terbinafin
Virksomt stof: Fluconazol (til behandling af microsporum arter)
Dosisforslag og behandlingsvarighed: 150-300 mg ugentligt i 3-6 mdr. (fingernegle) og i 6-12 mdr. (tånegle)
Almindelige Bivirkninger: Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré, forhøjede levertransaminaser, hovedpine, hududslæt. Se også Medicin.dk
Forsigtighedsregler:
- Kontraindikation ved samtidig behandling med atorvastatin, erythromycin, fluvastatin eller nitrofurantoin
- Må kun anvendes ved graviditet og amning under visse forudsætninger
Interaktioner:
- Ved samtidig behandling med fluconazol og phenprocoumon eller warfarin bør dosis af det koagulationshæmmende middel nedjusteres
- Fluconazol forlænger plasmahalveringstiden af samtidigt indgivet tolbutamid
- Samtidig administration af amitriptylin, atorvastatin, erythromycin eller fluvastatin bør undgås
|
|
Supplerende lokalbehandling
|
|
Daglig behandling med cremor terbinafin
samt behandling med shampoo med ketoconazol 2% eller ciclopiroxolamin 1,5% 3 gange ugentligt.
Obs! Supplerende lokalbehandling er særlig vigtig ved antropofile infektioner med henblik på at begrænse spredning af sporer.
|
|
Vedligeholdelse og kontrol
|
- Generelt gælder at fuld remission forventes efter behandlingsophør.
- Området vil ofte være præget af langsom hårvækst op til 6 måneder efter behandlingsseancen.
- Ved manglende behandlingseffekt skal patienten henvises til dermatologisk speciallæge med henblik på præparatskift og nye prøver.
|
|
Nyhedsbrev
