News: Chokolade kan fremprovokere akneNy forskning peger på en sammenhæng mellem kosten og akneudbrud. Nyt fra dermatologisk årsmøde i New Orleans 2011.
Det har gennem mange år været god latin blandt hudlæger at afvise patienters teori om at visse føde- og drikkevarer forværrer eller fremprovokerer aknetendensen. Tidligere undersøgelser har ikke fundet bevis for en sammenhæng mellem fede/usunde spisevaner og akne-aktivitet.
Disse ældre undersøgelser er nyligt draget i tvivl og kritiseret for mangel på tilstrækkelige data og kontrolgrupper. Nye undersøgelser og viden om hormonindhold i mælkeprodukter herunder chokolade peger nu i retning af en kausal sammenhæng til akne-fremkomst. Fødevare med højt hyperglykæmisk index stimulerer Insulin-like receptorer med direkte påvirkning af de seborrhoiske enheder forbundet med akne aktivitet.
Udbrud efter skummetmælk og chokolade
I en ny undersøgelse foretaget på University of Miami Miller School of Medicine i Florida - indtog ti raske mænd i alderen 18-35 år med akneanamnese dagligt cirka 170 gram ren chokolade, som de skyllede ned med et glas vand. Ellers ændrede de ikke på deres personlige og sædvanlige spisevaner.
Allerede efter fire dage observerede man akneudbrud, og der var en klar tendens til, at jo flere chokoladedage desto flere udbrud opstod der.
Tilsvarende foreligger der efterhånden solide data på at mælkeprodukter – især skummetmælk – kan fremprovokerer akne i betydelig grad blandt visse patientgrupper.
Kilde
American Academy of Dermatology (AAD) 69th Annual Meeting: Abstract 305. Presented February 6, 2011. |