Temaer: Fugtighedscremer - virkninger og bivirkninger
Bivirkninger
Fugtighedscreme anvendes i stor udstrækning som et kosmetisk produkt til påsmøring på normal hud. Til dette er der naturligvis ingen krav til effekt, men kun til at undgå bivirkninger af produktet.
Reaktioner på fugtighedscremer forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd (75% kvinder og 25% mænd), gennemsnitsalder for personer der reagerer på cremerne er 50 år, og hos 80% forekommer reaktionen hos personer der ikke tidligere har haft hudsygdom. Reaktionen ses hyppigst i ansigt eller på hals.
Allergi, risiko for sensibilisering
Fugtighedscremer indeholder en række stoffer, som med varierende sandsynlighed kan sensibilisere. Det drejer sig om overvejende om parfumestoffer og konserveringsmidler.
Parfumestoffer
Parfumestoffer er alene tilsat som kosmetisk ingrediens, og man bør vælge uparfumerede cremer til barrierebeskadiget hud, idet parfumestofferne på barrierebeskadiget hud lettere kan penetrere huden og dermed forårsage allergi.
26 parfumestoffer er deklarationspligtige, hvilket betyder, at man har mulighed for at fravælge produkter med netop disse 26 stoffer.
 |
Se de 26 deklarationspligtie allergifremkaldende parfumestoffer
|
Anisyl alkohol - Amyl cinnamal - Amylcinnamyl alkohol - Benzyl alkohol - Benzyl benzoat - Benzylcinnamat - Benzyl salicylat - Cinnamyl alkohol - Cinnamal - Citral - Citronellol - Coumarin - Eugenol - Farnesol - Geraniol - Hexylcinnamaldehyd - Hydroxycitronellal - a -Isomethylionon - Lillial - D-limonen - Linalool - Lyral - Isoeugenol - Methyl heptin carbonat - Oakmoss - Treemoss
|
Konserveringsmidler
Konserveringsmidler er tilsat for at undgå vækst af bakterier og svampe i cremerne. Alle konserveringsmidler kan forårsage kontaktallergi, og risikoen for sensibilisering er afhængig af koncentrationen af det enkelte stof. En del fugtighedscremer er derfor konserveret med en kombination af flere konserveringsmidler, således at koncentrationen af det enkelte stof kan holdes lavt.
 |
Læs mere
|
|
Man kan ikke give nogen generel rådgivning om, at et
konserveringsmiddel bør foretrækkes frem for et andet. Men hvis der
kommer bivirkninger i forbindelse med anvendelse af fugtighedscreme bør
man være opmærksom på risikoen for udvikling af kontaktallergi, og at
personen skal undersøges herfor med allergitestning hos dermatolog.
|
Irritation
Irritative reaktioner på fugtighedscremer er ikke særlig velundersøgt, men ses især hos personer der anvender meget forskelligt kosmetik, f.eks. mange forskellige ansigtscremer.
Irritationen kan være forårsaget af parfumestoffer eller af UV-filtre, men også andre ingredienser kan give irritation (carbamid, propylen glycol, laktat og emulgatorer).
 |
Læs mere
|
|
Man kan ikke påvise den irritative effekt ved en test, men ved mistanke
om dette må kontaktallergi udelukkes. Personen skal bruge så få
kosmetika som muligt, foretrække parfumefri produkter, og huden skal
beskyttes mod kulde og varme.
|
Okklusionseffekt
Ved brug af fede cremer kan der opstå bivirkninger forårsaget af okklusion. Dette er f.eks. acne, comedoner, miliaria rubra, eller follikulitis.
'Stinging'
Umiddelbart efter påsmøring af en creme kan der opstå en sviende, prikkende og brændende fornemmelse i huden, som typisk svinder inden for 10 minutter. Denne fornemmelse betegnes 'stinging', og er en individuel reaktion på indholdsstoffer i cremen. Det er helt ufarligt, men generende for patienten, som bør vælge en anden creme.
Hormonforstyrrende stoffer
På trods af megen forskning i hormonforstyrrende stoffer er det begrænset, hvad vi ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen.
Parabener har været under mistanke for at virke hormonforstyrrende, og Miljøstyrelsen i Danmark har lavet en vurdering af sikkerheden ved brug af parabener som konserveringsmidler i kosmetik. Vurderingen viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at antage, at det er farligt at bruge kosmetik, der indeholder parabener. Der findes ikke farlige phthalater i cremer og kosmetik.
De phthalater, som har vist skader på forplantningsevnen, bruges kun i begrænset omfang i kosmetik og slet ikke i cremer og lotions.
Øget reaktion på irritative stoffer og allergener?
Brug af fugtighedscremer øger hydreringsgraden af stratum corneum, hvilket medfører en styrket barrierefunktion, men som også giver anledning til en øget penetration af visse allergener og irritanter.
Dette kan teoretisk øge risikoen for allergi og irritation. Patienter med et erhverv som medfører hudbelastning bør derfor rådgives til at anvende fugtighedscremer efter endt arbejdstid. Rådgivning om cremer til brug i arbejdssituationen må afpasses efter hvilken eksponering personen har.
|