Hudtumorer: BehandlingsmetoderBehandlingsstrategi for de forskellige typer af tumorer kan ses under afsnittene om
Dit overordnede valg af tumorbehandling bør tage udgangspunkt i det kliniske billede med vægt på:
- Histologi
- Lokalisation
- Tumorstørrelse, patientens alder og køn (fertilitet/graviditet)
- Kooperabilitet og til dels cost/benefit analyse. Behandling af tumorrecidiv kræver særskilt bevågenhed, da tumorafgrænsningen kan være vanskelig at vurdere og forløbet mere aggressivt.
Om behandlingen skal være medicinsk, kirurgisk eller en kombination
Her kan det være vigtigt, at iværksætte en tværfaglig behandling i samråd med dermatologiske, plastikkirurgiske, onkologiske og ortopæd kirurgiske afdelinger.
Opsummerende behandlingsstrategi
|
Tumor type
|
Lokal behandling
|
Systemisk behandling
|
Kirurgi
|
Strålebehandling
|
|
Benigne
|
x
|
|
x
|
|
|
Præmaligne
|
x
|
|
x
|
|
|
Maligne
|
|
x
|
x
|
x |
Medicinsk systemisk behandling
Retinoider
Anvendelse af syntetiske A-vitaminer (Acitretin) er kausuleret til speciallæger i dermatologi.
 |
Læs mere
|
Acitretin's effekt medieres via binding til specifikke retinoidreceptorer i epidermis med reduktion af hyperproliferationen og inflammationen samt normalisering af dyskeratiniseringen og kan som sådan anvendes profylaktisk mod kutane neoplasier.
Kræver nøje biokemisk og klinisk monitorering og må kun under særlige forholdsregler anvendes til kvinder i fertil alder (teratogent).
|
Photodynamisk terapi (PDT)
Photo-kemoterapi med anvendelse af creme 5-aminolevulinsyre 5-ALA eller methylaminolevulinat og synligt lys.
Præparatet akkumuleres intracellulært som porfyriner (protoporfyrin IX) overvejende i dysplastiske celler, som derved bliver ekstremt lysfølsomme. Forud for applikation af creme fjernes skæl og skorper fra læsionerne for at øge penetrationen af methylaminolevulinat og lys.
 |
Læs mere
|
Cremen appliceres ved hjælp af en spatel i et ca. 1 mm tykt lag på læsionen og 5- 10 mm omkringliggende normal hud, hvorefter området dækkes med okklusion i 3 timer. Umiddelbart efter rensning af huden med en natriumchloridopløsning belyses kortvarigt (8 minutter) med rødt synligt lys fra særligt lysapparatur. Ved denne kortvarige lyspåvirkning (rødt/blåt synligt lys) genereres frie iltradikaler (reaktivt oxygen) med irreversibel cytolytisk effekt. Behandlingen kan være forbundet med smerter under behandlingen, men er ellers uden væsentlige bivirkninger bortset fra, at behandlingen ofte må gentages. Effekten vurderes efter 3 mdr.
Må ikke anvendes til gravide.
|
|