Systemisk og biologisk behandling
Systemisk behandling
Systemisk behandling af psoriasis er en specialistopgave. Hvis psoriasis er meget udtalt og ikke påvirkes af almindelig behandling, anvender man ofte systemisk methotrexate, retinoid eller cyclosporin.
Bivirkninger
Disse præparater indebærer risiko for alvorlige bivirkninger. Det er vigtigt at bemærke at behandling med systemisk steroid kan indebære en risiko for en kraftig forværring af psoriasis ved forsøg på aftrapning eller seponering. Udvikling af pustuløs psoriasis er rapporteret. Anvendelse af systemisk steroid bør derfor undgås
hos patiener med psoriasis.
Systemiske behandlinger for generaliseret psoriasis
(samt udbredte forandringer i håndflader og hårbund)
UV-B lys (TL-01)
Gives hos speciallæger i dermatologi og på hospitalsafdelinger. Kan forårsage forbrændinger og akut fototoksicitet. Risiko for kutan malignitet ved langtidsbrug.
Psoralen + UV-A lys (PUVA)
Yderst effektiv. Der er høj risiko for akut fototoksicitet. Langtidsrisici omfatter forhøjet risiko for kutan malignitet. Særlige beskyttelsesbriller skal anvendes efter behandling.
Retinoider
Moderat effektiv. Bedst egnet til psoriasis pustulosa. Potentielt teratogent; anvendelse hos kvinder i den fødedygtige alder bør undgås. Forårsager udtørring af huden. Kan forårsage forhøjet triglycerid niveau. Hyperostose ved langtidsbrug.
Methotrexat
Yderst effektiv og kan anvendes på lang sigt. Bør ikke anvendes hos non-compliant patienter eller hvis der er tale om forud eksisterende leversygdom. Kan forårsage akut eller kronisk levertoksicitet, og akut neutropeni og pancytopeni. Maksimalt alkohol indtag er 3 genstand pr. uge under behandling.
Cyclosporin
Yderst effektivt. Påpasselig overvågning er påkrævet. Risiko for nyretoksicitet, der muligvis ikke kan påvises med blodprøver, begrænser langtidsbrug.
Hyppigt anvendte og velstuderede terapier
- UV-B + topkal calcipotriol
- UV-B + topikal stenkulstjære (magistrel ordination9
- PUVA + topikal calcipotriol
- PUVA + retinoider
- retinoider + topikal calcipotriol
- Cyclosporiner + topikal calcipotriol
- Methotrexat og cyclosporin (ved svære “behandlingsresistente” tilfælde)
Sjældent anvendte og mindre velstuderede terapier
- UV-B + methotrexat
- PUVA + methotrexat
Biologisk behandling
Biologisk behandling af psoriasis er en specialistopgave.
Biologiske lægemidler er DNA-fremstillede proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne, der enten er antistoffer eller receptor antagonister, har den fordel, at de har en langt mere specifik virkning end den traditionelle behandling. Præparaterne adskiller sig fra hinanden i virkningsmekanisme, effekt, administration samt i bivirkningsprofil. For alle præparater gælder, at de kun må bruges såfremt andre behandlinger ikke har effekt eller har uacceptable bivirkninger.
Dermbio (www.dermbio.dk), der er det danske databaseinitiativ inden for biologisk behandling af psoriasis, samarbejder med PSONET, der er en sammenslutning af europæiske databaser inden for psoriasisbehandling. Databasen er en klinisk kvalitetssikringsdatabse godkendt af Sundhedsstyrelsen, og indberetning til databasen er derfor en forudsætning for at kunne give behandlingen.
Generelt må de biologiske præparater opfattes som effektive og sikre behandlinger. For patienter med svær psoriasis og/eller psoriasisarthrit har lægemidlerne medført en meget betydelig bedring i behandlingen, hvilket blandt andet afspejler sig i målinger af forbedret livskvalitet og mindre morbiditet. Opgørelsen af bivirkninger er fra et generelt synspunkt vanskeliggjort af, at denne patientgruppe er fundet at have en række comorbiditeter, herunder øget forekomst af malignitet og øget infektionstendens, som er den hyppigst forekommende bivirkning registreret ved alle indregistrerede biologiske behandlinger.
Target for den biologiske behandling er et meget dynamisk område, men flere behandlinger der retter sig imod tumornekrosefaktor alfa. Infliximab, Eternacept og Adalimumab er nu registreret til behandling af psoriasis. TNF alpha er et cytokin med mange biologiske virkninger, herunder mediering af inflammation og modulation af immunsystemet.
Behandling med det monoklonale antistof ustekinumab (Stelara), som er rettet imod interleukin-12/23 er aktuelt den seneste indregistrerede biologiske psoriasis behandling og erfaringsgrundlaget er mindre.
Flere biologiske behandlinger kan forventes indregistreret inden for en kortere årrække.
Bivirkninger
Der ses sjældent bivirkninger ved de biologiske lægemidler, men i starten kan man opleve en let irritation ved indstiksstedet, og enkelte har lettere og forbigående influenza lignende symptomer. Alle stofferne kan dæmpe symptomerne på både lettere og potentielt svær infektion. Før behandling skal patienten indspørges grundigt til eksposition for tuberkulose og det skal sikres at der ikke er aktiv eller hvilende tuberkulose. Mildere bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og feber ses af og til. Som regel aftager disse gener dog efter de første par doseringer.
Kontraindikationer
De biologiske behandlinger anvendes ikke hos psoriasispatienter med betændelsestilstande (aktive infektioner), ved blodforgiftning eller risiko for blodforgiftning, eller ved overfølsomhed overfor produktet. Kræft eller sygdom i immunforsvaret (f.eks. multipel sklerose er normalt kontraindikation dog anses hudcarcinomer ikke for en absolut kontraindikation).