Nævi/malignt melanom: Behandling
Dermoskopi
Dermoskopi udføres med et dermoskop også kaldet dermatoskop eller epiluminiscens mikroskop.
Ved dermoskopi appliceres en dråbe immersionsolie eller sprit på huden og dermoskopet presses fast mod huden, så der opnås lokal blodtomhed. Dette sikrer, at kontrasten mellem pigmenterede forandringer og hudens baggrundsfarve øges.
 |
Læs mere
|
|
Enkelte dermoskoper anvender planpolariseret lys i stedet for kontaktvæske (olie eller sprit).
Disse giver efter forfatterens opfattelse et ringere billede. Der findes udstyr, som for et beskedent beløb tillader digital fotografering af nævi og melanomer. Tolkningen af dermoskopiske fund er ganske kompliceret, og det er nødvendig at være fortrolig med en eller flere lærebøger og atlas om området.
Det er i flere undersøgelser vist, at uøvede overser flere melanomer end ved den kliniske undersøgelse alene, medens øvede bliver væsentligt bedre til at skelne god- og ondartede forandringer fra hinanden.
|
ABCD reglen
Flere algoritmer er foreslået for at systematisere dermoskopien. En af de bedste for begyndere er den af Stolz foreslåede dermoskopiske ABCD regel (d-ABCD). Ved denne anvendes to trin:
- Tree classifier. Ved denne spørger man først sig selv: er der et pigment netværk? Eller et typisk globulært mønster. Hvis dette er tilfældet går man til punkt 2 ellers fortsætter man med spørgsmålet er det en homogen gråblå forandring, som det ses ved blåt nævus. Hvis dette ikke er tilfældet, ser man efter pseudofollikel-åbninger og pseudohorncyster, og læsionen kan derefter klassificeres som en seborrhoisk keratose. Hvis dette heller ikke findes, spørger man: er der rød-sort lakuner, som det ses ved tromboserede angiomer og angiokeratomer. Findes dette heller ikke, leder man efter kombinationen af telangectatiske kar, ovoide reder eller hail-shots samt evt. ulcerationer, som det ses ved basalcelle carcinomer. Hvis ingen af ovenstående fund findes, betragter man læsionen som et potentielt MM og går videre til punkt 2.
- d-ABCD. Først vurderes elementets symmetri/ asymmetri. Hvis elementet er symmetrisk i to på hinanden vinkelrette akser er elementet symmetrisk og til deles scoren 0, er den asymmetrisk i en akse tildeles scoren 1,3 og er den asymmetrisk i begge akser tildeles scoren 2,6.
Det næste der vurderes, er border (afgrænsning). Her ses på om pigment-nettet glider fint ud i den omgivende hud, eller om det har en abrupt og skarp afgrænsning. Randen af læsionen deles op i 8 lige store dele, og hver af disse dele scorer 0,1 hvis netværket har abrupt ophør.
Det næste punkt er farver, hvor hver farve, der forekommer i 10% eller mere af element giver scoren 0,5. Mulige farver er sort, mørkebrun lysebrun, hvid, rød og blå.
D står for dermoskopiske differential strukturer. Hver forandring tæller med 0,5 i den totale score. Strukturerne er: netværk, homogene område, streaming eller fede mørke udløbere i kanten af elementet, dots som er ofte sorte punkter med en diameter mindre end 0,1 mm og endelig globuli, der sædvanligvis er brune cirkulære forandringer, som er over 0,1 mm i diameter.
Tallene lægges sammen og den resulterende score kaldes for total dermoskopi score, forkortet TDS. Hvis denne er over 4,75 tales om muligt MM og over 5,45 om sandsynligt MM.
Se mere under Nævi.
|
|
|
Nyhedsbrev
