|
Den praktiserende læge indtager en central rolle i det præhospitale forløb.
Han allokerer patienterne, der henvender sig med pigmenterede elementer i huden i de tre klasser:
- Ingen mistanke om melanom
- Mistanke om melanom
- Begrundet mistanke
- og henviser til filter-funktion eller direkte til plastikkirurgisk behandling. Herefter starter kræftpakken.
Patientinformation
Patienten informeres om, at den endelige diagnose hviler på histologisk undersøgelse, og at denne undersøgelse er afgørende for, hvor omfattende den kirurgiske behandling vil være samt behovet for supplerende billede-dannende undersøgelser, særligt PET-scanninger.
Herudover oplyser den praktiserende læge om, at der er sammenhæng mellem anvendelse af solarier og solbader-adfærd og udvikling af malignt melanom.
Hvis patienten tilhører familie, hvor der er forekomst af flere melanomer informeres om, at filter-funktionen gerne vil undersøge familie-medlemmer. Det samme gælder familier med atypisk nævus-syndrom (talrige store trunkale nævi).
|