News: Behandling af Acne Vulgaris med photo-dynamisk terapi
Photo-dynamisk terapi er en effektiv behandling af Acne Vulgaris,
viser en undersøgelse publiceret i Journal of the American Academy of
Dermatology.
Behandling af acne vulgaris med photo-dynamisk terapi (PDT) blev første gang beskrevet år 2000 med brug af ALA-PDT.
I dette studie undersøges behandlingseffekten af ALA-PDT og
methyl-aminolevulinsyre MET-PDT. I undersøgelsen sammenlignes hvor
tolerabelt og med hvilken effekt behandlingen virker ved halvsidig
behandling af 15 patienter med facial acne.
Behandlingseffekten blev opgjort med 60 % reduktion af den
inflammatoriske aktivitet uden signifikant forskel på ALA - og MET-PDT.
Alle patienter angav moderat til svær smerte under behandlingen
med udvikling af erythem, pustler og afskalning umiddelbart efter
behandling. Konklusionen er, at PDT er en effektiv behandling.
Reference: Wiegell SR, Wulf HC. Photodynamic therapy of acne
vulgaris using 5-aminolevulinic acid versus methyl aminolevulinate. J Am Acad Dermatol. 2006; 54(4):647-51. Abstract set på Pubmed, d. 1.7. 2006.
|