Casearkiv: Apr 08
Første gangs gravid kvinde i 3. trimester med intens kløe og papuløs urticariel eruption lokaliseret til striae distensiae og abdomen. Senere fremkomst af erythematøs urticariel eruption på trunkus og ekstremiteter.
Hvad er diagnosen og hvilken behandling kan tilbydes?
 |
Se svaret
|
| |
Pruritic urticarial papules and plaques of pregnancy (PUPPP)
Godartet graviditets dermatose som typisk opstår i 3. trimester hos førstegangs gravide.
Udgør den næsthyppigste graviditets betingede dermatose efter atopisk eruption.
PUPPP optræder med en frekvens på 1 ud af 200 førstegangs graviditeter.
15% af tilfældende kan opstå postpartum.
Årsagen er ukendt og ingen blod- eller urintest er diagnostisk.
Klassisk PUPPP er karakteriseret ved fremkomst af papler lokaliseret til striae distensiae.
Erythematøse urticarielle papler på abdomen, truncus og ekstremiteter er typiske - mens den periumbicale zone er fritaget. Små vesikler kan ses men bullæ er fraværende i modsætning til differential diagnosen herpes gestationes. Tilsvarende ses ingen afektion af håndflader, fodsåler eler ansigt. Trods kløe er eskoriationer sjældne.
Kløe er det dominerende symptom - men systemiske manifestationer ses ikke. Tilsvarende findes ingen tegn på øget maternel eller foetal mortalitet eller morbiditet.
PUPPP aftager sædvanligvis spontant postpartum.
Højpotente lokalsteroider anvendes med effekt. I sjældne tilfælde benyttes prednisolon eller lysterapi. Antihistaminer er ineffektive ved PUPPP.
|
|
|