Pruritus: Akvagen pruritus
Voldsom kløe inden for 30 minutter efter kontakt til med vand uanset temperatur. Der ses ingen kliniske forandringer på huden, hvilket udelukker urticaria. Symptomerne starter oftest på underekstremiteterne og spreder sig til resten af kroppen undtagen hoved, hænder, mucosa og fodsåler. Tilstanden er kronisk og intraktabel.
Årsagen er ukendt.
Polycythemia vera skal udelukkes.
Behandling:
- Undgå udløsende årsag
- UVB eller PUVA
- Capsaicin creme
- Antihistaminer hjælper generelt ikke.
Persisterende og udbredt kløe oftest med udtalte ekskoriationer ses hos omkring 50% af alle i 70 års alderen. Symptomerne er mest udtalt om natten.
Oftest er årsagen en udtalt tørhed (xerosis). I et studie af 149 ældre mænd og kvinder havde 39% pruritus som følge af xerosis.
Klinisk ses der tørhed og fin afskalning af huden.
Ved mere udtalt kløe ses der multiple aflange, skorpebelagte ekskoriationer og cikatricer efter tidligere elementer med varierende størrelse fra millimeter til flere centimeter.
Elementerne er lokaliseret til områder på kroppen, der kan nås (ansigt, ekstensorsiderne af ekstremiteterne, lænden, balderne og skulderregionen).
Polypharmacy øger risikoen for medicinudløst kløe.
Behandling:
- Nedsæt brugen af sæbe og vand, da dette udtørrer huden.
- Fugtighedscreme
- Undgå høje temperaturer
Pruritus ani, vulvae og scroti
Pruritus ani er defineret som pruritus lokaliseret til genital området omfattende anus, perineum, vulva eller scrotum. Tilstanden ses hos 1 - 5% af befolkningen. Ved pruritus ani er mænd oftest afficerede i et forhold på 4:1.
Kløen beskrives oftest som værre om natten.
Tilstanden kan være primær eller sekundær.
Primær pruritus defineres som pruritus uden oplagt genital eller anorectal årsag.
Årsagerne kan være fødemæssige forhold som overforbrug af kaffe, dårlig personlig hygiejne, gennemsivning og psykogene årsager.
Sekundær pruritus defineres som pruritus med kendt ætiologi. Denne kan være hæmorider, anale fissurer og fistler, psoriasis, lichen sclerosus et atrophicus, kønssygdomme, tidligere strålebehandling og maligne tilstande i området.
Ved pruritus vulvae er den hyppigste årsag infektion, oftest forårsaget af candida albicans. Derudover er eksem en meget hyppig årsag, selv i tilfælde, hvor der er meget begrænsede kliniske forandringer. Eksem kan enten være forårsaget af eksogene faktorer eller vise sig som et endogent betinget eksem, hvor der ikke er nogen udefra kommende årsag.
Eksogene eksemer kan være forårsaget af en allergisk betinget reaktion eller en irritativt betinget reaktion. Oftest ses de allergisk betingede eksemer i forbindelse med andre dermatologiske lidelser i vulva, hvor der som følge af brug af lokalbehandlingsmidler er udviklet en allergi overfor indholdsstoffer i cremer, hæmoride midler, lokalbedøvelses midler eller kosmetikprodukter.
 |
Læs mere
|
|
De irritative kontakteksemer skyldes en øget reaktivitet overfor lokalirritanter. Disse ses ofte hos kvinder, der tidligere har haft atopisk dermatit, og skyldes en defekt hudbarrierefunktion.
De hyppigste irritanter er vand, sæbe, alkohol, propylene glycol eller hexylene glycol, der alle kan udtørre huden.
Klinikken varierer fra normal hud over let erytem til svær irritation med erytem, skældannelse, lichinificering og sår.
Stansebiopsier viser oftest kronisk dermatit, men kan være hjælpsomme i diagnosticeringen af maligne tilstande og Morbus Paget.
Undersøgelses programmet skal omfatte grundig eksamination af området, podning, lappe testning, gynækologisk undersøgelse, rectosigmoideoskopi ved svære refraktære tilfælde af pruritus ani. Børneorm skal også indgå i overvejelserne, specielt hos børn.
|
Behandling:
- Kolde bade
- Omhyggelig hygiejne
- Undgå grundig tørring, men bruge frottering
- Undgå overdreven brug af sæber
- Lokalsteroid
- Tjæreholdige præparater
- Tacrolimus
Kløe, som initialt er uden hudsymptomer.
Diagnosen er oftest en udelukkelses diagnose således at dermatologisk eller systemisk lidelser er udelukket.
Associeret med psykisk sygdom som angst, depression og psykose.
Ses oftest hos ældre.
Ved længere tids sygdom ses talrige aflange ekskoriationer, oftest på ekstensorsiderne af underarmene, ansigt og skuldre (excoriationes neuroticae).
Behandling:
- Antidepressiva
- Anxiolytica
Persisterende eller periodisk kløe er ofte en del af det postmenopausale syndrom.
Kløen medfører oftest gnubben frem for ekskoriationer.
Det er værst om natten.
Genital pruritus kan være en del af billedet som følge af candidainfektion i forbindelse med østrogen mangel.
Behandling:
- Substitutions behandling er oftest tilstrækkelig.
Tilstanden er forholdsvis almindelig og viser sig ved, lokal intens kløe over den mediale kant af scapula. I tillæg til kløen kan der være smerte, hyper- og paræstesi.
Der ses et karakteristisk velafgrænset hyperpigmenteret udslæt over området. Disse forandringer skyldes formentlig den vedvarende gnubben og kradsen af det kløende område.
Årsagen er ukendt.
Behandling:
- Capsaicin creme
- Lokalsteroid
- Lidokain gel
Kronisk, intermitterende kløe lokaliseret til området omkring albuen strækkende sig både distalt og proximalt herfor.
Soleksposition forværrer tilstanden, og personer der lever i de tempererede områder får en forværring i eftersommeren med bedring henover efteråret.
Ætiologien er uafklaret, men kumulativ soleksposition og cervical nervetryk har været mistænkt.
Behandling:
- Solbeskyttelse.
- Capsaicin creme.
- Gabapentin.
Scabies (fnat)
Intenst kløende, papuløst, forkradset udslæt hos yngre der er smittet ved seksuel kontakt og ældre smittet via institutioner.
Der ses symmetrisk lokaliserede papuløse, eksemlignende forandringer med ekskoriationer på trunkus, samt karakteristiske papler på penis og scrotum hos mænd. De patognomoniske elementer er 1-2 cm lange scabiesgange ved håndled, i fingerinterstitserne, ved albuerne, på penis og på brystvorterne hos kvinder.
Hos børn ses gangene i fodsålerne og langs fodrandene.
Patienten klager over intens natlig kløe på kroppen og ekstremiteterne.
Hos gamle og immunsupprimerede, kan ses skorpefnat, hvor store hudområder er dækket af tykke skæl indeholdende myriader af mider, men uden scabiesgange. Hos denne patientgruppe kan kløen være mindre.
Diagnosen kan være vanskelig og bør stilles ved isolation af fnatmide fra scabiesgang. Dette gøres med en knappenål ved at skrabe forsigtigt tangentielt over den blinde ende af en scabiesgangen. Miden er lidt klæbrig, og hænger derfor ved nålen.
Behandling:
- Permethrin 5% creme
- På grund af smittemåden bør familie og nære kontakter behandles.
- Vask af tøj og sengelinned
- Ikke vaskbare genstande (dyner, overtøj, sko) kan lægges i fryseren.
- Ivermectin (ikke indregistreret)
- Lokalsteroid
- Da kløen er en immunologisk reaktion, kan den vare ved i uger til måneder.
Pediculosis capitis (hovedlus)
Viser sig ved pludseligt indsættende kløe i hårbunden.
Rammer hyppigst børn i 3 - 11 alderen. Lus ses hyppigere hos piger end drenge, formentlig pga. at de har længere hår og hyppigere deler børster, hårspænder og lignende.
I primær infestationen kan det tage op til 2-6 uger før kløende indsætter pga. udviklingen af et immunologisk respons overfor spyt og ekskrementer fra lusen. Ved senere infestationer kommer kløen allerede efter 1-2 døgn.
I håret kan der ses lus, der er 1-3 mm lange og grålige, mest udtalt i nakkehåret. Æggene ses klistret til hårene helt nede ved hårbunden.
Behandling:
- Kæmning med tættekam
- Hårbalsam
- Permethrin shampoo 1% (resistens er dog hyppig)
- Malathion shampoo 0,1% (resistens er dog hyppig)
- Olieholdige lusemidler
Inflammatoriske hudlidelser
Atopisk dermatit
Kløen ved atopisk dermatit er en så vigtig del af klinikken ved denne sygdom, at diagnosen ikke kan stilles uden, at der er kløe tilstede.
Kløen forværres af krads og kan medføre en ond cirkel med yderligere kløen til følge.
En lang række faktorer forværrer kløen, der er værst om natten. Disse omfatter kontakt med uld, sved, krydret mad, alkohol og stress.
Årsagen til kløen er ikke afklaret.
Behandling:
- Fugtigheds creme
- Lokalsteroid
- Sedative antihistaminer
- Tacrolimus, pimecrolimus
- Tjærepræparater
- UVB
- PUVA
Psoriasis
Psoriasis er sædvanligvis ikke karakteriseret som en kløende sygdom, men studier har vist, at op til 84% af psoriasis patienterne er plaget af generaliseret kløe. Kløen forværres om aftenen og natten.
Forværrende faktorer er varme, tør hud, sved og stress.
Kløen behandles ved at behandle grundsygdommen - psoriasis.
Urticaria
Anfaldsvis hudsygdom, som domineres af kløende, flygtige hævelser med dermalt ødem (kvadler).
Ses hos børn og voksne i alle aldre, med en kvinde:mand ratio på 2:1 for kronisk urticaria.
De enkelte elementer er kløende, lyserøde eller blege hævelser i den superficielle del af dermis.
Elementerne bliver fra få mm til på størrelse med en håndflade, hvor der ofte er en central afblegning.
Der kan være enkelte eller multiple læsioner.
Et kriterium er, at det enkelte element forsvinder inden for 24 timer uden at efterlade sig spor.
Der ses næsten aldrig kradsmærker.
Ved 50% af tilfældene er urticaria idiopatisk uden kendt udløsende årsag.
Behandling:
- H1-antihistamin
- Systemisk steroid og/eller anden immunsuppressiv behandling kan anvendes i svære tilfælde.
Klinisk karakteristisk kronisk hudsygdom med intense kløende knuder. Sygdommen rammer hovedsageligt midaldrende personer med en overvægt af kvinder.
Der ses karakteristiske elementer, der varierer i størrelse fra få millimeter store papler til halvkugleformede knuder på 1-3 cm i diameter. Overfladen på de enkelte elementer kan være hyperkeratotisk, fissureret eller med sår. Der ses ofte pigmentforandringer. Elementerne sidder oftest distalt på ekstremiteterne, mest udtalt på ekstensorsiderne. Hele kroppen kan være involveret.
Der ses ofte ekskoriationer efter intensiv krads.
Nogle elementer går i sig selv igen efterladende ar.
Årsagen er ukendt.
Diagnosen stilles klinisk på det karakteristiske udseende.
Behandling
Tilstanden er sædvanligvis meget vanskelig at behandle.
- Fugtighedscreme
- Potent lokalsteroid evt. under okklusion
- Intralæsionel steroid
- Capsaicin
- UVB
- Thalidomid
Medikamentelt udløst pruritus
Principielt kan ethvert lægemiddel medføre et kløende hududslæt. Oftest er de kløende udslæt urtikarielle eller morbilliforme. Men kløe kan være et mere dominerende billede som en ukarakteristisk generaliseret kløe.
Mekanismen bag kløen kan være cholestase, hepatotoxicitet, udtørring af huden, phototoxicitet eller neurologisk.
- Cholestase (Chlorpromazin, østrogener, captopril, sulfonamider)
- Hepatotoxicitet (Paracetamol, isoniazid, phenytoin, sulfonamider)
- Xerosis (Betablokkere, retinoider, tamoxifen)
- Phototoxicitet (8-methoxypsoralen, amiodarone)
- Neurologisk (Tramadol, kodein, morfikapræparater)
- Idiopatisk (Klorokin, NSAID, lithium, guld salte)
Behandling
Det er oplagt at prøve at identificere og behandle den tilgrundliggende årsag og eventuelt fjerne udløsende årsag.
Men samtidigt har patienterne et ønske om, at kløen afhjælpes.
Pruritus er ofte temperatur afhængigt. Således kan man anbefale anvendelse af let tøj, holde soveværelset koldt, bruge let sengelinned og sørge for at ens arbejdsomgivelser er kolde.
Et koldt brusebad kan afhjælpe problemer med at falde i søvn.
Hos ældre mennesker er det vigtigt at undgå udtørring af huden ved brug af fede fugtighedscremer og lignende.
Antihistaminer og lokalsteroid bør ikke bruges uden tegn på inflammatoriske forandringer i huden.
Der findes intet specifikt kløestillende lægemiddel.
|
Nyhedsbrev
