Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: Compliance - hvorfor gør patienterne ikke som vi siger?
Årsager til ikke-compliance
 
Der kan være mange grunde til, at patienten ikke følger den ordination, som lægen har givet. Det er ofte et samspil mellem fysiske, psykiske og sociale årsager. Ofte er hudsygdomme kroniske, og patienten lever hver dag sit liv med hudsygdommen. Det tager tid at smøre sig ind, måske endda flere timer om dagen, og det er enerverende på mange måder. Der er perioder, hvor det går bedre med behandlingen, og andre perioder, hvor patienten ganske enkelt ikke orker det. Herunder følger en liste over sandsynlige årsager til, at netop din patient ikke følger den givne ordination, og listen kan sikkert udvides yderligere. 

Fysiske vanskeligheder
  • Udbredelsen af hudsygdommen eller sværhedsgraden er så stor, at patienten ikke kan klare behandlingen på egen hånd.
  • Patienten kan have et handicap som gør, at vedkommende ikke kan smøre sig eller ikke har nogen pårørende, som kan eller vil gøre det.
  • Barnet VIL IKKE smøres, fordi det svider eller gør ondt.
Psykiske vanskeligheder
  • Patienten er ked af det og urolig for sygdommen og kan ikke klare at udføre behandlingen.
  • Patienten har en psykisk sygdom og kan ikke selv klare behandlingen.
  • Patienten har kroniske problemer og orker ikke at blive ved 'evig og altid' og mindsker overholdelsen efter et stykke tid, så der bliver perioder med ringere overholdelse.
  • Nervøsitet for bivirkninger (cortisonfobi).

Problemer i kommunikationen mellem patienten (forældre) og plejepersonalet.

  • Patienten (forældre) har ikke forstået informationen om sygdommen, og hvor vigtig medicinen er.
  • Patienten (forældre) har ikke forstået hvor, hvornår og hvordan samt hvilken creme der skal bruges, og undlader at gøre det for ikke at gøre noget forkert.
  • Eventuelle sprogproblemer (indvandrere med andre modersmål).
  • Lægen/sygeplejersken taler for hurtigt eller bruger "mærkelige" ord.
  • Patienten (forældre) hører dårligt og har ikke mod til at sige det.
Lokalbehandling/kosmetik
  • Patienten synes, at cremen/salven er for klæbrig og ønsker ikke at ødelægge tøjet. Lægen spørger ikke patienten om, hvad vedkommende ønsker.
  • Salven/cremen lugter dårligt.
  • Der er ikke udskrevet en tilstrækkelig mængde creme. Tuben rækker kun til smøring de første dage.
Sociale vanskeligheder 
  • Patienten har ikke kunnet købe medicinen på grund af manglende penge.
  • Arbejde på uregelmæssige tidspunkter kan gøre det svært at komme til lysbehandling eller eksemskole.
  • Mange børn eller flere i familien med forskellige handicaps kan betyde, at arbejdsbelastningen er så stor, at man ikke får tid til den udvortes behandling.
 

SPONSOR: